Kanye om sin kontroversielle ‘Famous’-video: »Det er en kommentar til berømmelse«

Kanye om sin kontroversielle ‘Famous’-video: »Det er en kommentar til berømmelse«

Som man kunne forvente, har internettet og medierne reageret højlydt på den video til ‘Famous’, som Kanye West offentliggjorte forleden nat. De nøgne superstjerner i videoen har alle spillet en større eller mindre rolle i løbet af Kanyes liv og karriere, så det er fristende at tolke videoen som hovedpersonens måde at hænge dem ud på.

Det er for eksempel bemærkelsesværdigt, at night-vision-kameraet bevæger sig hen over Taylor Swifts sovende krop og ansigt, imens Kanye rapper det famøse vers: »I feel like me and Taylor might still have sex. Why? I made that bitch famous«.

Kanye har imidlertid forklaret i et dugfrisk interview med Vanity Fair, at videoen ikke støtter eller kritiserer nogle af de medvirkende.

»Det er en kommentar til berømmelse«, fortæller han.

Videoen blev skudt over tre måneder med hjælp fra en lang række bidragydere og gennemgik fire forskellige formater, før det endelige resultat lå klar. Det afsluttende skud, der i fugleperspektiv afslører alle stjernerne i sengen, er tydeligt inspireret af den amerikanske kunstner Vincent Desiderios vægmaleri ‘Sleep’.

I interviewet er Kanye tilbageholdende med at afsløre, hvor mange af de sovende stjerner i videoen, der rent faktisk medvirker selv, og hvor mange der er voksfigurer. Han fortæller imidlertid lidt om Kim Kardashians godkendelse af videoen:

»(Jeg siger) mange ting, andre koner ikke ville tillade deres mand at sige, men min kone deler også billeder, som andre mænd ikke ville lade dem dele. En af nøglerne til lykke i vores ægteskab er, at vi har lov til at være os selv«.

Få af de medvirkende har indtil videre kommenteret på videoen. Reaktionen fra Chris Brown, der medvirker side om side med sin ekskæreste Rihanna, er ganske overskudsagtig:

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Why I gotta have the plumbers butt/ crack showing WAX figure? This nigga KANYE CRAZY, talented, but crazy

A photo posted by 1 (@chrisbrownofficial) on

Læs også: Kanye West opdaterer ‘The Life of Pablo’ endnu engang – hør det nye nummer ‘Saint Pablo’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af