Phlake på Roskilde: Sublim flødeseance i den unge nat

Rising-scenen stod i et passende sommerligt skær, da duoen fra Albertslund, der i aftenens anledning var udvidet til et femmandsensemble, introducerede sig selv som nye konger af soveværelsesstemning.

Det stod klart fra start, at man havde et godt show i vente. Trommerne var bombastiske, keyboardet var intimt, og vokalen, som var hele seancens højdepunkt, var overraskende vedholdende og kraftfuld.

Efter blot tredje sang, ‘So Faded’, stod sanger Mads Bo med helt forpustet klang i stemmen og forklarede, at det her var noget særligt for dem – ligeledes var det for publikum. Det tunge åndedræt fra Bos røst var et bevis på hans dedikation og indgående anstrengelse for at levere det bedste, han kunne.

Hver sang havde en perfekt instrumental symbiose, der dog stadig gjorde plads til brede og storslåede vokaludfoldelser, som alle blev klaret til UG. G-punktsatmosfæren blev tilmed understreget af et enkelt, men effektivt lysshow, der bevægede sig i lumre baner.

Et andet højdepunkt var bandets fejlfrie samspil, der afgav et langt mere rutineret indtryk end gruppens unge levetid. Enhver tvivl om, hvorvidt Phlake var en præmatur booking, blev manet til jorden gang på gang. Som Bo forklarede så raffineret, var deres optræden en introduktion til en helt ny galakse, hvor sukkerrus og graviditetshyldester gik hånd i hånd.

Der var tilmed så underspillet overskud, at de mod enden i settet slap instrumenterne en kort stund for at nyde en øl og tage hele oplevelsen ind.

Man forstår godt, at crowdet ifølge konferencieren var det største, Rising-scenen nogensinde har set.

Læs også: Her er fem koncerter du skal se tirsdag på Roskilde Festival