Roskilde Festival: 10 bud på årets ultimative lejrsang – plus tre gamle jokere

Soundvenue 2 / 13 Soundvenue

2. Flume feat. Kai ’Never Be Like You’

Der er noget sært tilfredsstillende over en følelsesladet, melankolsk tekst, der møder en stilsikker popskabelon af udsvævede trapflader, sitrende synth og tunge, medrivende beats. En opskrift, den australske producer mestrer til fulde, hvilket både kunne høres og mærkes på ‘Say It’ med Tove Lo, og i særdeleshed også på denne lunefulde lille sag (også hentet fra Flumes andetalbum ‘Skin’), hvorpå canadiske Kai leverer den skrøbelige, lyse vokalmodstykke til de rivende rytmer.

En dualistisk lille sommersag, der får den skingre festivalrøst til at skråle med – med lukkede øjne og en knugende næve foran hjertet – mens de fragmenterede, wonky synthflader og legesyge drops går direkte i mellemgulvet og tvinger kroppen til at lege med. En udmærket cocktail til lyse sommernætter, uanset om det er det kærlighedshungrende hjerte eller det beatrockende korpus, der spilles for.

Soundvenue 2 / 13 Soundvenue
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold