Soundtracket til Roskilde Festivals campingliv er noget helt særligt. En blanding af gamle slagere, kuriøse lejrfund og de nyeste hits. Det skal helst smage lidt af kitsch, pop eller EDM – i år med en masse tropiske undertoner.
De gakkede fund har vi holdt os fra (det må være op til jer selv), men her er vores ti bud på årets ultimative camping-hymne – alle de festlige tracks er udgivet indenfor det seneste år. Og nej, vi har ikke ‘Nede Mette’ med på listen, det kunne vi simpelthen ikke få os selv til… Selv om den nok skal blive spillet en gang eller to.
Som en lille bonus har vi dog til slut gravet tre ældre og Roskilde-aktuelle kæmpehits frem, som kunne være en joker til titlen.
1. Justin Timberlake ’Can’t Stop the Feeling’
Et gennemført popnummer, der bobler af solskin, bekymringsløse sommernætter og insisterende danseglæde – med en lige så gennemført glædesspreder af en video, hvor en perlerække af lallelykkelige mennesker danser hæmningsløst igennem. Et vaskeægte feel good-hit, der er lige til at clap along til (hvis du f.eks. føler, happiness is the truth), skruet sammen efter den publikumvenligste af alle popformler, så den passer direkte til soundtracket til en børnefilm. Lyder det bekendt?
Hvor nummeret for to år siden hed ‘Happy’ og var leveret af Pharrell til animationsfilmen ‘Despicable Me 2’, hedder den i år ‘Can’t Stop the Feeling’ og er leveret af Justin Timberlake til animationsfilmen ‘Trolls’. Og igen i år må vi overgive os til en elite-popdreng af svigermors drømmeverden – for pokker, hvor er det en fremragende, skarpskåret, smittende humørbombe af et hit. Tilmed med en inkorporeret puste-pause af et c-stykke, så din festivalform (eller mangel på samme) kan holde til at danse helt igennem.
Listen fortsætter på de følgende sider.
2. Flume feat. Kai ’Never Be Like You’
Der er noget sært tilfredsstillende over en følelsesladet, melankolsk tekst, der møder en stilsikker popskabelon af udsvævede trapflader, sitrende synth og tunge, medrivende beats. En opskrift, den australske producer mestrer til fulde, hvilket både kunne høres og mærkes på ‘Say It’ med Tove Lo, og i særdeleshed også på denne lunefulde lille sag (også hentet fra Flumes andetalbum ‘Skin’), hvorpå canadiske Kai leverer den skrøbelige, lyse vokalmodstykke til de rivende rytmer.
En dualistisk lille sommersag, der får den skingre festivalrøst til at skråle med – med lukkede øjne og en knugende næve foran hjertet – mens de fragmenterede, wonky synthflader og legesyge drops går direkte i mellemgulvet og tvinger kroppen til at lege med. En udmærket cocktail til lyse sommernætter, uanset om det er det kærlighedshungrende hjerte eller det beatrockende korpus, der spilles for.
3. Chance the Rapper feat. 2 Chainz & Lil Wayne ’No Problem’
Hvis man skulle vælge én person i denne verden, man gerne ville bytte mojo med, så skulle det næsten være Chance the Rapper. Selvom den kyndige Chicago-rapper sagtens kan være seriøs og ligefrem melankolsk, er der nu ingen som ham, der med overbevisende charme kan emme af bekymringsfrie, gennem-chillede good times.
Dette mærkes både i titel, lyd- og billedside til ‘Coloring Book’-nummeret ‘No Problem’. Foruden at hænge med alle sine kendisvenner og at fyre topfjollede konge-moves af, er der, når man lytter til nummeret, ganske enkelt no problems på radaren. En stemning, der er som skabt til festivallandskabet, hvor solen slikker éns skandinavisk kronisk-blege lemmer, mens man med en rosé-boblende fornemmelse i tæerne kan se frem til medrivende musikoplevelser en masse.
4. Zara Larsson & MNEK ’Never Forget You’
Der er seriøse hitkrummer i MNEK. Trods sine blot 21 år har den britiske producer og sanger allerede formået at sprede popmagi blandt de helt tunge stjerner som Beyoncé, Madonna, Kylie Minogue – og senest vores helt egen Mø på ‘Final Song’. Men inden MNEK fandt vores danske hitfugl, fangede han en svensk en af slagsen i Zara Larssons skikkelse, hvilket resulterede i denne house-klingende, EDM-insisterende sag.
Med Larssons pænpige-vokal og MNEKs r’n’b-røst, der omfavner hinanden i prikkende synth-regn og elektroniske percussion-kaskader, skal det nok blive et af de hits, der vil få adskillige hjemmelavede anlæg til at vise deres værd.
5. Desiigner ’Panda’
Som et lyn fra en skyfri himmel dukkede Desiigner op med sin ‘Panda’ tilbage i december, tiltuskede sig en plads på Kanyes seneste album og strøg direkte til toppen af Billboard-listen og trapvenlige spillelister verden over. Og nej, der er ingen grund til at tro, du kan komme uden om ‘Panda’ på årets Roskilde Festival heller.
Med den fuldkommen rablende og småbesatte energi, Desiigner fyrer af, når han smider ‘Panda’en ud over scenekanten, er den det helt oplagte soundtrack til de der uforklarlige øjeblikke, når en hel lejr går i så vanvittigt et amok-selvsving, at end ikke en mindre ørle-pause kan ødelægge stemningen.
6. Rihanna ’Needed Me’
Mustard er på beatet (og sikrer knivskarp hitkvalitet …hoe!), og Rihannas forførende, halvhæse stemme lægger sig som en dragende dis over den helt nedbarberede, psykose-sitrende synthflader, der holdes i stram snor af klagende vokalsamples og skarpe trapelementer. Uden at opfodre til nogen form for synd, må vi kaste håndklædet i ringen og drømme os ét eller andet småforstyrret, men top sexet sted hen, hvor røgen er tung, kroppene afklædte og stemningen hed ad helvede til.
7. Seeb feat. Neev ’Breathe’
Som sagt: Det skal være tropisk… Lige siden ‘Where Are Ü Now’ har folk prøvet at efterligne successen, og den norske duo Seeb har haft massiv succes med deres (ret forfærdelige) remix af Mike Posners ‘I Took a Pill In Ibiza’ med den komisk latterlige åbningslyrik: »I took a pill in Ibiza, to show Avicii I was cool«.
Men… Der er et eller andet over Seebs nyeste single. Starten smager gevaldigt af Aviciis country-house, men omkvædet er af den der euforiske slags, som bare virkelig rammer som en hammer med den manipulerede vokal.
Hertil er det jo godt med nogle Roskilde-numre, som veksler lidt i tempo og intensitet, så der er noget for alle og plads til at trække vejret.
8. Gilli ’Tidligt op’
»Sent i seng og tidligt op«. Det er sørme da noget, man kan relatere til på en festival, hvor der er dømt fest til den lyse morgen efterfulgt en lille lur i teltet, der som ved magi tranformeres til en svedekasse med intens drivhuseffekt et øjebliks tid efter, du endelig faldt i søvn trods nabolejrens insisterende anlæg – der naturligvis spiller øredøvende metal for en tom lejr (eller en stiv svensker, der gik kold flere timer tidligere).
Men hvis man sætter sin søvnmangel-fremkaldte selvmedlidenhed til side, kunne Gillis stærke single ‘Tidligt op’ være et godt bud på årets lejrhymne. Trods den melankolske grundstemning i nummeret, er der dømt sydlandsk klingende guitar og en dansefordrende produktion, der emmer af både reggae og dancehall.
Gilli har desuden også sat trumf på endnu en potentiel sommerhit-kandidat i form af Sleimans seneste single ‘Alt eller intet’. Ligesom på Sleimans storhit ‘Bomaye’ er der også her dømt tropiske reggaetón-rytmer og steeldrum-opbakkede beats – oplagt til en omgang dansegalskab i lejren. Eller en dance battle mod de forbipasserende? Just sayin’.
9. Drake feat. Kyla & Wizkid ’One Dance’
Den tropiske stemning, de caribiske vibes og reggaeton-rytmerne (du ved, dem man bare er nødt til at danse til – uanset køn, alder og en eventuel følelse af at være hævet over den slags) er et gennemgående element på årets camp-hitliste, og Drake er ikke bleg for at levere et ømt anthem fra selvsamme eksotiske skuffe.
Det Kyla og Wizkid-featurede forførende hit ‘One Dance’ scorede ikke blot Drizzy den eftertragtede førsteplads-debut på den amerikanske singlehitliste – den kunne også meget let gå hen og blive en solid nummer et på Dyrskuepladsen. Et hit, der går særdeles godt med solskin, varme eftermiddage og dansefeber – og en udmærket undskyldning for alle dem, der føler, de kan worke et dansegulv som Rihanna. Eller som måske bare er fulde og ligeglade.
10. Mø ’Final Song’
Sidste år hærgede hun campinglandskabet flankeret af Major Lazer-crewet på ‘Lean On’, og en regulær hærgning kunne meget vel gå hen og blive tilfældet igen i år. Mø har nemlig sat sin seneste single ‘Final Song’ i verden lige i tide til den danske ‘sommer’- og festivalsæson – og den er brygget på lutter tropisk stemning og solbeskinnede singalong-vibes.
Der er tale om en saftig popproduktion (der, ligesom Zara Larsson-hittet tidligere på listen, kan tilskrives MNEK) fuld af synkron-knips, kor-opbakket suspense og et drop, der sætter skub i de smittende tropical house-beats, som har regeret insisterende på dansegulvsplan i alt fra Biebers comeback til sådan cirka alt med Kygo. En glædesspreder af et dansenummer, der snildt kunne have repeat-potentiale på årets festival – ikke mindst som opvarmning til Møs erobring af Orange Scene lørdag aften klokken 22.00.
Læs vores tre bud på en gammel joker på de følgende sider.
Gammel joker #1: New Order ’Blue Monday’
Verdens bedst sælgende 12″ single nogensinde ‘Blue Monday’ ramte gaden i 1983 og krogede sig omgående fast i musiklyttere over hele verden med sine catchy keyboard-hooks og sin simple, næsten sarkastiske rytme. Medlemmerne af det opløste og genrerevolutionerende band Joy Division fusionerede deres velkendte postpunk med 80’ernes dance-club-tendenser og nye elektroniske redskaber med intet mindre end ikoniserende succes.
New Order er new wave-legender og blandt andet på grund af ‘Blue Monday’, der taler direkte til danse-impulserne på en så insisterende måde, at det synes nærmest umuligt at holde igen. Man bare må hamre knytnæver ud i den uskyldige luft omkring sig for at få afløb fra alle de auditive stimulanser, og når først den første camp sætter denne klassiker på anlægget, vil den sprede sig som en steppebrand på resten af pladsen.
Gammel joker #2: Red Hot Chili Peppers ’Under the Bridge’
Et knaldgodt eksempel på, hvordan man kan lave et megahit uden at bralre derudaf på den store popklinge og uden at skære efter den verserende hitskabelon. ‘Under the Bridge’ har med sikkerhed plaget mangen en forældre gennem deres afkoms pinagtige guitardilettanteri og tvunget dem på knæ i håb om bønhørelse, men når det klassiske riff præsenteres i sin originale mundering med den snerrende chorus-effekt og Anthony Kiedis’ kulminerende refræn, synger de fleste nok med på »I don’t ever wanna feel, like I did that day, take me to the place I love, take me all the way«.
Det er lyrik uden så mange dikkedarer forfattet efter marginalt skarpere principper end dem, der formede bandnavnet. Men det er ørehængende effektivt, så det er uden tvivl også en stærk (høhø) kandidat.
Gammel joker #3: Neil Young ’Rockin’ in the Free World’
Måske et af verdens bedste citater lige der i den sangtitel. Indrømmet, det er selvfølgelig ved at være en håndfuld år siden, at rock’n’roll blev nedtromlet af andre, mere svulstige basfrekvenser på festivalpladsen, men det er ikke hvert år, Uncle Neil kigger forbi Roskilde. Kun et par gange hvert årti. Det er der imidlertid flere grunde til, og én af dem er ’89-klassikeren med det utvetydige og vedholdende rock-budskab.
Hvis der er noget, der kan samle gamle rotter, hippier og unge rockelskere i fælles eufori og indfølende luftguitar, er det ‘Rockin’ in the Free World’, der har en decideret magnetisk effekt på sort kernelæder og langt hår, men kun i ganske få tilfælde har vist sig at gennemtrænge udsmurt foundation og tribal-imprægnering. Alligevel kan man ikke underkende, at sangen er ren rock-eliksir, som kan samle tusindvis i dundrende fællessang.
Læs også: Roskilde Festival: 13 fede fester og skøre events i warm-up-dagene
Læs også: Møs vilde rejse: Fra ‘Fisse i dit fjæs’ til Orange Scene i ti trin
Læs også: Roskilde Festival: 11 must see-koncerter ifølge Soundvenues anmeldere