Roskilde Festival: Mesterlige PJ Harvey på march mod den næste verden

Da PJ Harvey turnerede med sit forrige album, ’Let England Shake’, var hun klædt helt i hvidt, som en krydsning mellem en victoriansk enkefrue og et forsonende genfærd. Under torsdag aftens koncert på Arena optrådte hun i en fjerdragt sort som tjære, som en apokalyptisk budbringerske.

Det ti mand store band entrede scenen i procession med marchtrommer og ramponerede blæsere, og særligt på ’Ministry of Defence’ blev soldaterkampånden spidset til, så den på samme tid var jublende og ildevarslende.

De nye sange fra ’The Hope Six Demolition Project’ udgjorde så afgjort koncertens rygrad, hvilket bidrog til en æstetisk helstøbt oplevelse, men Harvey afførte sig faktisk til sidst sin fjerkreation og serverede en pragtfuld finale med en skønt aggressiv ’50 Ft. Queenie’, ’Down By the Water’ og en ulmende og monumental ’To Bring You My Love’ iført lårkort lædernederdel. Hun lignede pludselig en 1:1-udgave af sig selv fra 90’erne.

PJ Harvey har et fremragende band (anført af de faste ledsagere, Mick Harvey og John Parish), men hun var selv et vokalt og visuelt fokuspunkt hele koncerten igennem. Med minimal, men effektfuld mimik, fik hun vakt sangenes tragisk-teatralske potentiale til live.

Da den godt fem kvarter lange koncert tonede ud med afsyngelse af spiritualen ’Wade in the Water’, marcherede Harvey og hendes band ud til venstre, som tyste stormtropper på vej mod den næste verden. Om den er bedre eller værre end den nuværende forbliver et åbent spørgsmål. Harveys mesterlige format står til gengæld ikke til diskussion.

Se hele vores dækning af Roskilde Festival HER.