Stunn Gunn fra Sort Distortion guider til moderne afrobeat – hør 10 essentielle numre

Stunn Gunn fra Sort Distortion guider til moderne afrobeat – hør 10 essentielle numre
Nigerianske Wizkid.

»100 procent afrikanisering af Distortion«. 

Missionen var klar, da Master Fatman for tre år siden stiftede Sort Distortion ud fra devisen om, at Distortion var fedt, men at han savnede noget afrikansk musik og kultur.

Nu består holdet af en hovedgruppe af arrangører, der udover Master Fatman tæller Anders Tresselt, Bjørn Winnem, Father Francis, Mikkel Rieper-Holm, Marie-Lydie Nokouda og til sidst Kristoffer Sjelberg, som de fleste nok kender som Stunn Gunn – musiker, halvdelen af EaggerStunn og afrobeat-kender.

De to seneste år har Sort Distortion holdt til på Enghave Plads under Vesterbro-gadefesten, men grundet sidste års popularitet har holdet nu udgivet til begge gadefester samt en scene under Distortion Ø.

Her guider Sjelberg til det, det hele handler om: Moderne afrikansk musik, som stormer frem på flere fronter.

Prolog: Afrobeat ifølge Stunn Gunn

»Ordet afrobeat stammer helt tilbage fra 70’erne, hvor progressive nigerianske kunstnere med Fela Kuti i spidsen blandede jazz og funk med den traditionelle highlife. I dag bruges ordet mere bredt som en fællesbetegnelse for moderne afrikansk musik, dog hovedsaligt den fra Vestafrika, men også lande som Uganda, Kenya og Tanzania mfl.

De forskellige regioner i Afrika har hver især fantastisk stolte musiktraditioner, som går mange, mange generationer tilbage, og selve kernen i musikken er de monstersvingende, komplekse og altid dansevenlige rytmemønstre.

Disse traditioner og rytmer går tydeligt igen i den moderne afrobeat, dog iklædt en helt moderne lyd og attitude. Her er mit bud på ti sange som viser, hvad moderne afrobeat er for noget«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Hittet: Yemi Alade ‘Johnny’ (2014)

»Big tune, som med 100 procents sikkerhed fylder dansegulvet og i det hele taget repræsenterer moderne afrobeat rigtig godt«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Dansehittet: Skewelu ‘Davido’ (2013

»Sangen er opkaldt efter en dans fra Nigeria, og i forbindelse med udgivelsen af sangen lavede Davido en viral dansekonkurrence. Det blev en kæmpe succes, og på Youtube er der nu hundrede, hvis ikke tusindvis af videoer med mere eller mindre talentfulde dansere, som giver deres bud på en koreografi til sangen«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Det store internationale gennembrud: Wizkid ’Ojuelegba’ (2014)

»Den her fantastiske sang var et semistort hit og havde været udgivet i et års tid, da der dukkede en version op med gæsteoptræden af Drake og Skepta. Drakes medvirken på sangen gav Wizkids karierre et kæmpe boost, og i dag er han yderst velfortjent en af genrens allerstørste artister på verdensplan«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Afrobeat/dancehall-mix: Flavour ’Nwa Baby (Ashawo remix)’ (2010)

»En moderne klassiker fra 2010. Versionen her er et remix, hvor der er gjort brug af den legendariske Bam Bam-riddim kendt fra det Sly & Robbie-producerede dancehall-hit ’Murder She Wrote’ af Chaka Demus & Pliers. Denne rytme er blevet brugt på utallige afrikanske sange gennem årene«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Afro-dancehall: Cynthia Morgan ’Baby Mama’ (2016)

»Afrikansk dancehall er (modsat jamaicansk dancehall) helt klart i udvikling pt. og bliver bedre og bedre hele tiden. De er dog stadig langt fra at være på niveau med jamaicansk dancehall, hvilket de nok heller aldrig kommer. Men der kommer dog en del hæderlig dancehall fra kontinentet indimellem. Grunden til, at jeg valgte denne sang, var mest på grund af den seje video. Andre kunstnere indenfor genren er blandt andet: Patoranking, Shatta Wale, Burna Boy og Stoneboy«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Den skæve stil fra Ghana: Joey B ’Cigarette’ (2013)

»Der sker vildt mange spændende ting på den ghanesiske musikscene. Blandt andet er der den her lidt skæve popstil, som det her nummer repræsenterer. Jeg er helt vild med det! Andre kunstnere indenfor stilen er blandt andet: Dex Kwasi, Kwaw Kese, E.l og produceren Juls«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Azonto: E.L ’Obuu Mo’ (2011)

»Azonto er en musikstil og en dans fra Ghana, som havde sin guldalder omkring 2012 og 2013. Det gode Azonto er som i sangen her ret funk-agtigt i attituden, hvilket jo ikke er dårligt! Af andre kunstnere som har lavet Azonto er blandt andre: Sarkodie, Gemini, Fuse ODG og Guru«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Nu-school Ghana, azontoens afløser: Patoranking feat. Wande Coal ’My Woman, My Everything’ (2015)

»Denne sang repræsenterer en sound fra Ghana, som jeg synes rykker rigtig godt for tiden og helt klart er en værdig afløser til den (efter min mening) kedelige nyere azonto. Og nu sidder der nok nogle vakse typer og tænker ‘hallå Karl-smart, de der to sangere er da begge fra Nigeria!’ Det er også korrekt, men sangen er produceret af Dj Breezy fra Ghana, hvilket skinner meget tydeligt igennem«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Nu-school Nigeria: Wizkid ’Sound It’ (2015)

»Efter min mening den bedste sang der blev udgivet i 2015. Der er et forholdsvis ungt kuld af producere i Nigeria, som har en virkelig cool og forfriskende sound. Udover Sarz, som har produceret denne sang, bør nævnes blandt andre Maleek Berry, Tekno og Legendury Beatz«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Det mere traditionelle: Selebobo ‘Wumewu’ (2015)

»Hvis du som dj spiller for et afrikansk publikum, vil du med stor sandsynlighed hurtigt have et fyldt dansegulv, hvis du spiller den her stil. Den her mere klassiske sangskrivning og produktion appellerer til unge såvel som gamle, og det er der virkelig ikke noget at sige til. Udover Selebobo, som er en fantastisk dygtig producer, kan anbefales blandt andre Dj Coublon, Terry G og Don Jazzy«.

Sort Distortions holder fester på Nørrebro, Vesterbro og til Distortion Ø. Få det fulde overblik på Facebook HER.

Læs også: Distortion: Her er seks ting, du skal opleve onsdag

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af