LCD Soundsystem på Roskilde Festival: Spejlkuglen kastede lys over maskinparken
Gendannelsen af LCD Soundsystem fem år efter bandets ’definitivt’ sidste koncert har vakt blandede følelser i fanskaren, hvoraf et højrøstet mindretal føler, at de er blevet holdt for nar. Men har man oplevet James Murphy og co. live, så ved man, hvilke kræfter de er i besiddelse af.
En genoplivelse er en risiko, bevares, men omvendt: En verden med et aktivt LCD Soundsystem er ulig bedre end en verden, der går glip af den blanding af new wave, hvid funk, dance, punk og electronica, der mikset med Murphys smart ass-lyrik og selvbevidste Bono-ismer udgør sin helt egen niche i musiklandskabet.
At LCD-sange får et ekstra nøk live, vidnede en særdeles veloplagt og velmodtaget Roskilde-koncert om. En sang som ’You Wanted a Hit’ skriger nærmest på at få sin monotoni brudt åben i en live-setting, hvor albumversionens indeklemte fangarme kan brede sig helt ud. Her var den et klart højdepunkt, og det blev ikke dårligere af, at den gik over i den fremragende ’Tribulations’. ’Yeah’, der i studieversionen er tæt på det enerverende, fremstod ligeledes energisk triumferende.
Fremhæves skal selvfølgelig også ’Losing My Edge’, Murphys selvironiske nyklassiker om at halse efter tidsånden, der blev spyttet ud med en iver, som var den skrevet i går. Hertil ’Dance Yrself Clean’, der kulminerede med et fænomenalt eksekveret breakdown midtvejs.
Den godt syv kvarter lange koncert blev – naturligvis – afsluttet med ’All My Friends’, som Murphy i aftenens anledning dedikerede til aftenens Arena-headliner, New Order. Ja, LCD Soundsystem står på skuldrene af kæmper, men de troner altså selv højt i landskabet. Aftenens koncert var en påmindelse om, at genforeninger ikke behøver at være af det onde.
Bandet leverede en eksplosiv og medrivende forestilling, der desuden skal roses for de flotte visuelle komponenter, såvel som opstillingen med en enorm spejlkugle foroven og en maskinpark af keyboards og percussion-instrumenter på selve scenen.
Spejlkuglen og maskinparken, det glitrede og det industrielle, var som et billede på bandet, der ikke skriver hits, men er et hit alligevel.
Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival