Macklemore & Ryan Lewis på Roskilde Festival: Overvældende og overmættet rap-cirkus

Macklemore er en ordentlig mundfuld. Den velmenende rapper fra Seattle forsøgte torsdag aften foran en tætpakket Dyrskueplads at favne to-tre vidt forskellige kunstneriske identiteter i løbet af et show, der tilsyneladende ikke kunne blive stort nok.

Koncerten blev åbnet med det seks minutter lange, selvterapeutiske og selvransagende epos ’Light Tunnels’, hvor Macklemore endevendte sin kunstneriske identitet over en kolossal komposition, der byggede op og byggede op uden nogensinde at blive fængende eller dansabel af den grund. Det var et radikalt valg, der overhovedet ikke fangede publikum og blev modtaget med sporadisk buh’en.

Det næste øjeblik var alt imidlertid glemt, da Macklemore kaldte Roskilde for verdens bedste festival og kastede sig ud i ’Brad Pitt’s Cousin’ – et af de letbenede pastiche-popnumre fra rapperen og producer Ryan Lewis. Det blev toppet af monsterhittet ’Thrift Shop’, der startede aftenens første fællesdans og -sang med sit vanedannende saxofontema, skabede omkvæd og over-the-top sceneshow med en dansende Macklemore i leopardkappe, dansende trompetister og dansere i genbrugskostumer.

Desværre blev Macklemore og Ryan Lewis ikke ved med at puste til det brændende dansegulv, men kastede sig herefter ud i deres mindre velfungerende, über-politisk korrekte små historier om lys i mørket. Blandt andet ’Wings’ og ’Growing Up’, hvor Macklemore med løftet pegefinger forsøger at redde sin datter og resten verden fra at begå de samme fejl som ham selv. Han hviske-følte langsomt alvoren frem, indtil de lommefilosofiske læresætninger blev skreget ud i katarsisbrøl over patostunge produktioner.

Det kulminerede i en lang og dybfølt tale om Orlando, den ikoniske LGBT-hyldest ’Same Love’ og et hav af vuggende arme og mobil-lightere, der var et kort glimt af noget smukt i en vulgær prædiken.

Man er dog nødt til at tage hatten af for duoens showmanship. Det store show vaklede aldrig det mindste, og Macklemore viste solide rap-evner på de hæsblæsende hits samtidig med, at han drønede rundt på scenen og uden skam leflede for publikum.

Det kræver også sit at sende 60.000 mennesker ud i et ekstatisk danseorgie, som det var tilfældet på den efterfølgende kendingshymne ’Can’t Hold Us’. Det skulle have været en imponerende afslutning på en overvældende og ikke mindst overmættet koncert. Desværre eskalerede showet helt ud i en grotesk rockopera-pastiche, hvor Macklemore iført fastelavnskostume bestående af sølvkappe og stor paryk hyldede Prince med samleje-moves og iscenesatte et gigantisk musical-show til ’Downtown’.

Det var det perfekte billede på et show, der på ingen måde kendte sine begrænsninger, men alligevel momentvis formåede at samle hele pladsen på overbevisende vis.

Se hele vores dækning af Roskilde Festival HER.