Massive Attack deler nye numre via deres interaktive app

Massive Attack deler nye numre via deres interaktive app

Da Massive Attack i vinter gjorde comeback med deres første nye numre i seks år, slap de i samme ombæring deres interaktive app ‘Fantom’. Herigennem kunne fans og nysgerrige sjæle remixe de nye numre, der sidenhen skulle samle sig på ep’en ‘Ritual Spirit’.

Nu er der atter nyt på ‘Fantom’ i form af de nye tracks ‘Come Near Me’ og ‘The Spoils’. Numrene ligger klar inde på app’en, der kan downloades ganske gratis, og som ved hjælp af blandt andet kamera, lokationer og hjerterytmer (!) kan remixe numrene.

Massive Attack rammer desuden Forum i næste måned, mere præcist den 16. august, hvor der sikkert vil være endnu mere nyt fra triphop-legenderne, der desuden har varslet både endnu en ny ep og en fuldlængdespiller i løbet af året.

Find ‘Fantom’ via App Store lige her.

Læs også: Her er 12 koncerter du skal opleve i august – inkl. Travis Scott, Massive Attack og masser af Strøm

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af