Trailerpark Festival afslører årets fulde musik-lineup – Anne Linnet er med til at fuldende årets program

Trailerpark Festival afslører årets fulde musik-lineup – Anne Linnet er med til at fuldende årets program

Tiden nærmer sig til trailerdørene åbnes i Copenhagen Skatepark. Trailerpark Festival løber nemlig af stablen den 28. – 30. juli, og der er sat over 30 live-navne og djs på musikprogrammet, der i dag lander i fuldendt form med en håndfuld nye tilføjelser.

Det er ikke første gang, Trailerpark hiver en uforudset joker ud af ærmet til deres musikplakat. Mens både Christopher og Medina de tidligere år har været med til at flytte festivalens popgrænse, skal vi i år ud i den helt tunge vægtklasse af dansk pophistorie med årets sidste hovednavn: Anne Linnet.

Foruden Anne Linnet er der yderligere et par tilføjelser til den nu fuldendte musikplakat. Det drejer sig om aalborgensiske producerduo Farveblind samt Mercy, der består af Tim Panduro, Simon Michinsky fra When Saints Go Machine og Esben Valløe, der tidligere var medlem af Reptile Youth. På dj-fronten ruster Trailerpark op med hollandske Dj Black Pillow, danske Dj Martin Nybye og et seks timer langt girlpower-set med Anika Lori, Louisa Nieves, Fedty, Christel Pixi og Dullen & Dyken.

På musikplakaten finder vi desuden navne som Gold Panda, Liss, Phlake, Vinnie Who, Gilli, Jamaika og Section Boys.

Læs også: Trailerpark Festival lancerer ny scene – mere kunst, musik og mad på programmet

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af