‘Freetown Sound’: Et politisk sindbillede på Dev Hynes’ flanerende bohemeliv

‘Freetown Sound’: Et politisk sindbillede på Dev Hynes’ flanerende bohemeliv
‘Freetown Sound’: Et politisk sindbillede på Dev Hynes’ flanerende bohemeliv - Freetown Sound
4 6
Blood Orange
'Freetown Sound'

Album, Domino/Playground

Devonté Hynes er egentlig englænder, men har som så mange kunstnere før ham overgivet sig til New York, som han flyttede til som 21-årig. Hvor hans forrige plade, ’Cupid Deluxe’, havde New York som sin primære referenceramme, er metropolen snarere en del af motivet på ’Freetown Sound’.

Gennem optagelser, indtryk og intermezzoer optegner albummet på den måde ikke kun et urbant lydlandskab, men også et sindbillede på Hynes’ flanerende bohemeliv i byen, som det er blevet beskrevet i flere af de ellers for ham sjældne interviews.

At det nye album bærer sin titel efter Sierra Leones hovedstad, som den blev navngivet af frigivne slaver, og hvor Hynes’ far blev født, skal derfor heller ikke tages alt for bogstaveligt. Selv om det emancipatoriske og postkoloniale tema er gennemgående, kan ’Freetown Sound’ således også betegne en nostalgisk længsel efter 80’ernes New York og mytologien om metropolens kreative storhedstid før den blev professionaliseret, gentrificeret og i det hele taget fremmedgjort.

Men Hynes er ikke kun newyorker, han er også sort, queer, intellektuel og aktivist, hvilket også kommer til udtryk på ’Freetown Sound’ og særligt på førstesinglen ’Augustine’, der fornemt forener alle de nævnte dimensioner. Ikke blot henviser titlen til teologen Augustin, teksten er også en parallelisering af hans forældres ankomst til London og hans egen tilegnelse af New York som sit hjem. Den indeholder samtidig en reference til den skuddræbte teenager Trayvon Martin, som efter sin død blev symbolet på den amerikanske BlackLivesMatter-bevægelse.

På den måde er der mange lag i teksten, og dens kompleksitet står i skarp kontrast til den asketiske produktion, der begrænser sig til et trommemaskineret beat, piano og guitar og som så ofte før henter sin æstetik i ellers pasticherede 80’er-genrer som artpop, Modern Soul, New Romantic og Sophisti-pop.

Det samme kan siges om numre som Empress Of-duetten ’Best to You’, hvis omkvæd er Kate Bush værdigt, ’E.V.P.’, som tydeligt trækker på Herbie Hancocks electro-eksperimenter fra samme periode, og ’Thank You’, der med sine afdæmpede keys er et anerkendende nik til nogle af Timbalands tidligste produktioner, som arbejdsmakkeren Kindness (der også har produceret nummeret) har udtrykt sin forkærlighed for ved flere lejligheder.

Selv om det umiddelbart kan forekomme paradoksalt med de mange gæster, når albummet er blevet promoveret som Devonté Hynes’ mest personlige til dato, tjener de mange stemmer, der foruden de nævnte også omfatter navne som Carly Rae Jepsen, Debbie Harry og Nelly Furtado, om ikke andet til at understrege pladens mangfoldighed, og gæstelisten er måske samtidig en anerkendelse af, at hans egen vokal ikke ville være stærk nok til at bære pladen selv.

Man er dog aldrig i tvivl om, at det er Hynes’ værk. ’Freetown Sound’ er nemlig mere introspektiv og sværere at tilegne sig end sin forgænger, og der er ingen tvivl om, at der er tale om et både personligt, men også problematiserende og politiseret perspektiv.

Som det er med sådanne er udsigelseskraften altid uløseligt begrundet i den, der ytrer sig, og fordrer således, at man som lytter kan følge associationskæderne for at kunne købe ind på præmissen, hvilket kan være svært som hvid middelklassedansker på den anden side af Atlanten.

Når det lykkes er ’Freetown Sound’ til gengæld erkendelsesskabende i en grad, der gør det muligt at indoptage hans blik på verden fra hans ståsted i Brooklyn, mens det, når det fejler, kan minde om en stiløvelse i tomgang. Ikke mindst fordi albummet savner noget af forgængerens melodiske sensibilitet og således ender med at fremmedgøre sit publikum fra det intime rum, Hynes ellers har inviteret ind i.


Kort sagt:
’Freetown Sound’ er Dev Hynes’ mest personlige statement til dato og af samme grund sine steder også svær at tilegne sig som lytter, fordi det kræver, at man køber præmissen. Når det lykkes ender man faktisk med at adoptere hans hans blik på tingenes tilstand, mens man andre steder distanceres fra det intime rum, han ellers gavmildt har inviteret én ind i.

Læs også: Top Tracks: Her er sommerferiens 10 bedste nye sange