Her er verdens bedst tjenende dj’s – Diplo kravler op på listen

Her er verdens bedst tjenende dj’s – Diplo kravler op på listen

Forholdet med Taylor Swift er godt nok gået i vasken, men Calvin Harris kan stadig trøste sig med at være verdens bedst betalte dj med en indtjening på 63 millioners dollars i løbet af de seneste 12 måneder.

Det er fjerde år i træk, at Harris topper Forbes’ liste over verdens bedst tjenende dj’s, og det er nu heller ikke fordi, at listen ændrer sig vildt meget år for år. Belgiske Dimitri and Like Mike er eneste nye navn i top ti, mens Diplo er årets højdespringer – han er gået fra en delt 11. plads i 2015 til en sjetteplads.

Listen indbefatter både indtjening fra live-shows, musiksalg, salg af merchandise og sponsoraftaler, men for første gang i listens historie (Forbes begyndte i 2012) er den samlede top ti-indtjening faktisk faldet. I 2016 er den samlede sum på 270,5 millioner dollars – én procent lavede end i 2015. Til sammenligning steg top ti-indtjeningen med tre procent fra 2014 til 2015.

Begyndelsen på EDM-kulturens nedtur? Vi får se.

Verdens bedst tjenende dj’s – 2016
1. Calvin Harris – 63 millioner dollars
2. Tiësto – 38 millioner dollars
3. David Guetta – 28 millioner dollars
4. Zedd – 24,5 millioner dollars
5. Steve Aoki – 23,5 millioner dollars
6. Diplo – 23 millioner dollars
7. Skrillex – 20 millioner dollars
8. Kaskade – 19 millioner dollars
9. Martin Garrix – 16 millioner dollars
10. Dimitri Vegas and Like Mike – 15,5 millioner dollars
11. Afrojack – 15 millioner dollars
12. Avicii – 14.5 millioner dollars

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af