Hør Jaden Smiths, Raurys og Janelle Monáes bidrag til ‘The Get Down’-soundtracket

Hør Jaden Smiths, Raurys og Janelle Monáes bidrag til ‘The Get Down’-soundtracket

Fredag er der premiere på ‘The Get Down’: Netflix’ nye hiphop-serie, der udforsker genrens opblomstring i New York i 70’erne. Baz Luhrmann instruerer.

Sådan en serie fortjener naturligvis et bragende soundtrack, og Nas har sammen med Luhrmann sammensat en original lydside, der byder på bidrag fra folk som Miguel, Zayn, Leon Bridges, Nile Rodgers, Grandmaster Flash og mange flere.

Soundtracket bliver udgivet på fredag, men et par sange har nu haft premiere hos Beats 1.

Det drejer sig om ‘Losing Your Mind’ af Raury og Jaden Smith (som også spiller en af hovedrollerne) samt ‘Hum Along & Dance (Gotta Get Down)’ af Monáe, der begge prøver at indkapsle ånden fra The Bronx anno 1977, hvor serien udspiller sig.

Nedenfor kan du høre interviews med alle kunstnerne samt smagsprøver på de to numre.

Læs også: Skizonfrent skænderi om ’The Get Down’: Er Baz Luhrmann genial eller fatal for projektet?

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af