L.O.C. vender tilbage med spritnyt track, ‘Ti fod høj’

L.O.C. vender tilbage med spritnyt track, ‘Ti fod høj’

Sidst vi hørte noget til L.O.C. – i hvert fald på den rent musikalske front – var med ep’en ’Grand Cru’, der landede på 2014-2015-årsskiftet.

I går vendte den karismatiske aarhusianer atter tilbage til musikken oven på halvandet års studiepause med sin nyeste single ’Ti fod høj’. Sangen fik premiere i ledtog med hans åbningsshow til Aarhus Festuge, der løber af stablen i dag og fortsætter til den 4. september.

Selvom i dag er første festdato, finder den uofficielle åbning sædvanligvis sted i postnummer 8000’s Byparken dagen inden startskuddet for festugen for alvor lyder, og her var det altså L.O.C., der havde fået æren af at sparke løjerne igang.

’Ti fod høj’ ser ud til at fortsætte i samme smådystre og eftertænksomme univers, som han er berømt og berygtet for. Hør det nye track, der blandt andet kommer ind på jantelov, barndomsminder og stofmisbrug.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af