Anya prædiker nærvær på den nye single ‘Doorstep’ – se musikvideo

I oktober og november tager Anyaen større danmarksturné, der uden tvivl kommer til at byde på en masse nye numre fra den danske r’n’b-sangerinde.

En tilføjelse til setlisterne er nu landet i form af den nye ‘Doorstep’, der handler om at være tilstede i nuet – specielt, når der er kærlighed involveret.

»Sangen handler i bund og grund om nærvær. Jeg beder den her person om at være hundrede procent min, når han træder ind over mit dørtrin. Altså at lade hele verden blive på den anden side af døren og fokusere kun på mig«, siger Anya i en pressemeddelelse.

Sangen er produceret af Gettic og byder på mere af den elektroniske invasion, som Anya præsenterede på Spot Festival tidligere på året. Selv om der naturligvis bliver plads til lidt af de klassiske diva-fraseringer.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af