Hiphop-fænomenet Post Malone giver dansk koncert – hør ny single med Justin Bieber

Hiphop-fænomenet Post Malone giver dansk koncert – hør ny single med Justin Bieber
Post Malone på Rust, 2015. (Foto: Victor Jones/Soundvenue.)

Post Malones gennembrud i hiphop-land har været noget af en overraskelse. Efter han i 2015 udgav ’White Iverson’, der (ligesom kunstnernavnet) refererer til en tidligere NBA-stjerne, var han pludselig på mange musikinteresseredes læber.

Malones nyfundne popularitet bragte ham til Danmark få måneder efter gennembrudshittet, nærmere bestemt Rust til en udsolgt Soundvenue Session. Fik man ikke set ham dengang, eller vil man bare tage turen igen, har man nu endnu en chance, da Post Malone runder Pumpehuset den 26. november.

Med sig i bagagen har Malone både debut-mixtapet ’August 26th’ – hvis titel egentlig var et fejlskudt datoforvarsel for det kommende debutalbum ’Stoney’ – og den nye single ’Deja Vu’ med Justin Bieber som gæst, der altså stammer fra det kommende album.

Selv om ’Stoney’ altså ramte ved siden af med den foreskrevne udgivelse, forsikrer Malone i en Twitter-undskyldning om, at han er i fuld gang med færdiggørelsen. Man kan kun håbe på, at det når at lande i tide til den danske koncert.

Post Malone (US)
26. november
Pumpehuset, København
Billetpris: 255 kr.

Læs også: Billedgalleri: Rap-sensationen Post Malone gav en Soundvenue Session på Rust

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af