Kanyes sassy video til ‘Fade’ er ikke længere Tidal-eksklusiv – se den her

I slutningen af sidste måned gav Kanye West os et noget spicy punktum på august med en nøgent anlagt video til den housede ’Fade’, som er sidste track på ’The Life of Pablo’.

Den eksplicitte video med G.O.O.D. Music-artisten Teyana Taylor i hovedrollen var til at starte med eksklusivt tilgængelig på Tidal, men her en uge efter har den omsider ramt Youtube til frit offentligt skue.

Teyana Taylor er dog ikke helt færdig med at lege musikvideo-pinup i Kanye-øjemed. For nylig har hun på sin egen Youtube-profil delt en kort kunstvideo til en freestyle-ændret version af endnu en Kanye-sang, nemlig gæsteversbomben ’Champions’, der landede i juni.

I denne nye video optræder hun i endnu højere grad i sit birthday suit sammenlignet med ’Fade’, da hun kun er sparsomt tildækket af guldflager.

Læs også: Se med når Kanye viser ‘Yeezy Season 4’ i aften – livestreamer igen