Tyra Banks tværer kage i ansigtet på Drake i ny ‘Child’s Play’-video

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Drake har sluppet sin første regulære video fra ‘Views’-albummet siden ‘Hotline Bling’, nemlig billedsiden til ‘Child’s Play’, og man må sige, at han fortsætter den selvironiske og goofy tone. Du kan se videoen ovenfor, hvis du abonnerer på Apple Music.

Det ganske simple plot er centreret omkring en yderst pinlig aften ude med ‘kæresten’, topmodellen Tyra Banks, der efter at have tjekket Drakes telefon, imens han er på toilettet, vælger at tvære cheesecake i fjæset på ham – hvorefter Drake tager videre til stripklubben, hvor resten af OVO-slænget hænger ud. Heriblandt OB OBrien, der spiller rollen som klubchefen ‘Texas Hammer’.

Drake har lovet flere videoer fra ‘Views’ og har desuden en kortfilm ved navn ‘Please Forgive Me’ på trapperne.

Læs også: Efter VMA-afvisning: Se Drake få sit Rihanna-kys i Miama

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af