Lyt: Kendrick Lamar lægger linjer på ny Maroon 5-single ‘Don’t Wanna Know’

Lyt: Kendrick Lamar lægger linjer på ny Maroon 5-single ‘Don’t Wanna Know’
Foto: Rick Kern/Getty Images

I to ugers tid har vi kunnet undre os lidt over, hvordan det uventede samarbejde mellem Kendrick Lamar og Maroon 5 ville lyde. Men nu behøver vi ikke bryde hjernen med det umage makkerskab længere – den nye Maroon 5-single, som inkluderer et vers fra K Dot, er nemlig landet under titlen ‘Don’t Wanna Know’.

Kendricks bidrag er dog kun manifesteret i få linjer på nummeret, der med minimalistiske, calypso-klingende synthfigurer kredser om knuste hjerter. Samarbejdet er ganske givet kommet i stand under pladeselskabet Interscopes faner, hvor begge parter er signet – eller også fik Kendrick og Maroon-forsanger Adam Levine bare smag for hinanden, da de mødtes på The Lonely Island-nummeret ‘YOLO’.

Læs også: Hold øje med NoName: Charmerende Chicago-rap med personlig nerve og politisk bid

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af