Mød Londons hårdeste hiphop-crew: 67 spiller på Roskilde Festival

Mød Londons hårdeste hiphop-crew: 67 spiller på Roskilde Festival

En del af Roskilde Festivals mission er at præsentere nye strømninger, morgendagens stjerner og friske kunstnere, der definerer musikverdenens eksplosive afkroge.

I 2016 kunne man tydeligt se et fokus på grime-musikkens opblomstring – Skepta, Stormzy, Little Simz, Elf Kid – og med dagens første bandpakke til 2017-plakaten viser Roskilde Festival igen kærlighed til ny britisk rap med bookingen af 67 – her er en hurtig introduktion til det fremstormende hiphop-crew fra London.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvem er 67?

»Politiet siger, at vi er en bande, men vi beskriver os selv som en familie og et brand«, fortalte 67-rapperen LD i et juni-interview med Complex UK.

67 er ikke bedste venner med politiet, og man forstår godt hvorfor, når man lytter til teksterne fra hiphop-slænget fra Brixton Hill i syd-London.

Tre eksempler (af mange):

1. Frontmanden LD satte 67 på landkortet med ’Live Corn’ fra 2014, der starter med at pointere, at det altså ikke er løse patroner i den maskeklædte rappers pistol. LD har da også været inde at sidde på et tidspunkt.

2. 67 fik et bredt gennembrud med mixtapet ’In Skengs We Trust’. ’Skeng’ er slang for et våben (kniv/pistol), og der er også ’Skeng Man’ fra debut-mixtapet ’6.7’.

3. På et af deres mest populære numre, ’Let’s Lurk’ med grime-rapperen Giggs, rapper de blandt mange ting om, hvor mange bricks de handler med.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

67 nedbryder grænserne mellem gadeliv og musik og har indtil videre leveret betonhårde rim på tre mixtapes: ‘6.7’ (2015), ‘In Skengs We Trust’ (2015) og ‘Lets Lurk’ (2016).

Slænget består udover de seks rappere LD, Dimzy, Monkey, SJ, ASAP og Liquez også af en masse andre, der laver tøj, film og andre medieting.

Som så meget andet undergrundsmusik startede de med at lave musik for sig og til kvarteret, men det spredte sig hurtigt, og crewet er i øjeblikket et af landets mest fremstormende hiphop-grupper i en sådan grad, at deres koncerter i London bliver udsolgt på 24 timer.

Navnet stammer desuden fra deres nabolag: 67 er nummerkoden til Brixton Hill.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvordan lyder de?

Mens grime-bølgen ser ud til at have fået et opsving, er 67 ikke meget for at forbinde sig selv med genren. Ikke at de har noget i mod den – mange af deres idoler stammer derfra – men slænget er mere opsatte på at skabe deres egen stil.

De beskriver det selv som UK Drill, og de har fra starten været stærkt inspirerede af både trap og især drill-genren fra Chicago: Den aggressive, mere morderiske lillebror til trap, der lyrisk har givet narkorappen mere voldelige tendenser og gennem tiden været underlagt meget kritik for at ophøje volden i Chicago. Chief Keef popper naturligt op i artikler og de få interviews, der indtil videre har været med 67.

Rent musikalsk er tempoet derfor en smule lavere end hos grime-kollegerne. Bassen er stadig tung og bliver ofte ledsaget at dommedagsagtige synths og melodier hentet fra et spøgelseshus.

Tjek bare ’Skeng Man’ fra ‘6.7’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Bassen slår som en knytnæve i brystkassen, mens de der keys kører i gyserrundgang: »Imma drill him at his front door / and I won’t show no remorse«.

Det virkede som om, at Skepta og Stormzy skabte nogle af de største moshpits under Roskilde Festivals 2016-udgave, og 67 skal helt sikkert nok bidrage til den tradition næste år.

Det største spørgsmål bliver nok, om Roskilde Festival kan kontrollede 67 – i modsætning til årets grime-indslag kommer der nu seks rappere på én gang.

Læs også: Roskilde Festival: Her er de seks største scoops blandt dagens annonceringer 

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af