Den legendariske filmkomponist Hans Zimmer giver dansk koncert

Den legendariske filmkomponist Hans Zimmer giver dansk koncert

Opdateret: Koncerten er nu blevet officielt offentliggjort af en dansk koncertarrangør – info om billetsalg og billetpriser er derfor nu tilgængelige. Se nedenfor.

Tyske Hans Zimmer er en af alle tiders mest legendariske filmkomponister, og med soundtracks til film som ‘Gladiator’, ‘Inception’, ‘Løvernes konge’ (som indbragte ham en Oscar) og alle Christopher Nolans Batman-film har han for længst cementeret sit navn i historiebøgerne.

Tidligere i år påbegyndte Zimmer sin første turné nogensinde med fuldt orkester, og nu melder koncertoplevelsen så sin ankomst i Danmark med en koncert i Forum den 22. maj.

Zimmer og hans storladne kompositioner er netop nu aktuelle i ‘Inferno’, men man kan roligt regne med alt godt fra karrieren, når showet rammer København.

Er man til filmmusik, må man heller ikke snyde sig for den mindst lige så legendariske Ennio Morricone, der giver koncert i Forum den 2. december.

Forsalget starter den 28. november kl. 10.00 via Billetlugen.

Hans Zimmer (DE)
22. maj
Forum
Billetpris: 780–1280 kr.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold