Heartland Festival afslører de første navne til 2017 – bl.a. Bryan Ferry og Bisse

Heartland Festival afslører de første navne til 2017 – bl.a. Bryan Ferry og Bisse
Bryan Ferry. (Foto: Karl Walter/Getty Images)

Heartland Festivals jomfrurejse i 2016 var en succes – et indbydende miks af koncerter, talks, mad og flotte omgivelser.

Næste år rykker Heartland programmet en uge frem i junis festivalmekka, og nu er de første fire navne så klar til 2017-udgaven. Det drejer sig om: Bryan Ferry, Bisse, Birdy og The Minds of 99.

Britiske Bryan Ferry kendes både som medlem af kultbandet Roxy Music, men også for en særdeles produktiv solokarriere, som siden 1973 har kastet 14 album af sig. Den unge sangerinde Birdy er ligeledes fra England og gav senest en udsolgt koncert i Store Vega i december.

De danske navne behøver ingen nærmere introduktion: The Minds of 99 er som skabt til at spille festivaler, og det produktive monster Bisse har udgivet et af årets bedste danske album med ‘Højlandet’ i oktober.

Heartland Festival
3.-4. juni
Egeskov Slot
Billetpris: 1.250 kr (et begrænset antal endagsbilletter sættes til salg senere i efteråret)

Læs også: Heartland Festival var en bragende succes, men bestemt ikke kun på grund af musikken

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af