Hør de 10 vigtigste sange i den nye bølge af politisk hiphop

Hør de 10 vigtigste sange i den nye bølge af politisk hiphop
Vince Staples.
Foto: Frazer Harrison/Getty Images

Over de næste syv dage sætter vi i et tema fokus på genfødslen af den politiske hiphop. Har man fulgt bare lidt med i hiphop de seneste par år, står det klart, at genren i kølvandet på en række tragiske begivenheder i USA har genfundet en nerve, der ikke har eksisteret i mange år.

Vi har sammenfattet de overordnede pointer om den nye bølge af politisk hiphop HER, men på denne liste går vi i kødet på ti sange, der i særdeleshed har tegnet bevægelsen: Fra deciderede kampråb til frustrerede sange om politivolden i USA.

For god ordens skyld skal det siges, at listen ikke er rangordnet, og at den som et dogme kun indeholder én sang pr. kunstner (sorry, Kendrick…). Vi har desuden samlet listens sange samt flere i en Spotify-liste nederst.

1. Kendrick Lamar ’Alright’ (2015)

‘Alright’ blev den usandsynlige, uofficielle temasang for den serie af protester imod politivold, der skød op over hele USA igennem 2015. Usandsynlig fordi Kendrick Lamar trods sin gennemsyrende samfundskritik har haft en kompliceret forhold med Black Lives Matter-bevægelsen.

I et Billboard-interview opfordrede Kendrick til selvkritik i sorte fællesskaber og var forbeholden for sin støtte til protesterne. Det affødte voldsom kritik af ham, og han udtrykte sine følelser om de reaktioner på ’The Blacker the Berry’, hvor han stod fast på – men nuancerede – sit standpunkt.

Alligevel var der ingen vej uden om ’Alright’, og det håbefulde, insisterende omkvæd sunget af Pharrell spredte sig fra improviseret lydsystem til improviseret lydsystem over hele landet. Over jazzblæsere og hoppende percussion gentages ordene – »We gon’ be alright« – igen og igen som et forenende bagtæppe for de nye, statskritiske protester, der stadig former USA.


2. YG & Nipsey Hussle ’FDT (Fuck Donald Trump)’ (2016)

Rap har et lidt kompliceret forhold til det etablerede politiske system. Det er svært ikke at være rimelig fremmedgjort – og mistroisk – overfor præsidentkandidater, der valgperiode efter vagperiode har svigtet landets fattigste. Med undtagelse af Obama er det derfor tit med en vis distance, at rap har betragtet alle mulige forskellige slags valg i USA.

Det ændrede sig 180 grader, da YG blandede sig i præsidentvalget efter Trumps løfte om at bygge en mur til Mexico. I lige knap fem minutter udpensler Compton-rapperen sin vrede over Trumps kandidatur og person på sangen med den meget udpenslende titel.

Alligevel handler det underliggende budskab om brobygning fremfor grøftegravning. Brobygning mellem hvide og sorte, mellem amerikanere og mexicanere – i landet i det hele taget. Også musikvideoen starter med et lille brev til seerne, der slutter med opfordringen: »The next leader of America will be a most pivotal president… register ASAP and choose wisely. #FDT«.


3. Vince Staples ’Hands Up’ (2014)

Vince Staples’ dystre, bitre beskrivelser af livet i Long Beach er en rød tråd igennem hele hans bagkatalog. Fra ’Screen Door’ på debut-ep’en ’Hell Can Wait’, hvor han minutiøst detaljerer, hvordan hans opvækst blandt narkomaner og en misbrugende, dealende far påvirkede ham som barn, til ’Blue Suede’, hvor han fortæller om den desperate desillusion, der følger med at lægge buketter på sine venners alt for tidlige grave.

Vredest af alle numre på ep’en er dog ’Hands Up’: Et voldsomt anklageskrift mod politiet. Han namedropper to ofre for politivold – »Deangelo Lopez and Tyler Woods / just a couple they gunned down around the hood« – og rapper i det store hele om politiets brug af vold uden konsekvenser.

»I refuse the right to be silent«, lyder det. Staples er nødt til at råbe op. Stilen fortsatte på hans midlertidige hovedværk, ’Summertime ’06’.


4. A Tribe Called Quest ’We the People…’ (2016)

Efter 18 års albumpause udgav A Tribe Called Quest for små to uger siden ‘We Got It from Here… Thank You 4 Your Service’. I en rapindustri, der har en opmærksomhedsforstyrret besættelse af nye trends, er der ikke mange, der vil kunne lyde relevante efter næsten to årtiers udgivelseshi.

Alligevel lyder albummet mere aktuelt end langt det meste nye musik, og især førstesinglen ’We the People…’ fungerer som en direkte kommentar til Trumps præsidentsejr.

Q-Tips omkvæd »All you Black folks, you must go / all you Mexicans must go / and all you poor folks, you must go / muslims and gays, boy we hate your ways«, beskriver en følelse, som mange må sidde tilbage med, mens 2016 går på hæld.

Og så bliver sangens effekt ikke mindre af, at gruppen spillede den i det populære amerikanske sketchshow ’Saturday Night Live’.


5. Run the Jewels ’Early’ (2014)

Det personlige er politisk, og det er nogle gange de historier, der ikke eksplicit nævner politik, der fungerer som den klareste kritik. På Run the Jewels’ ’Early’ fra den succesfulde duos andet album er det omkvædets desperation, der driver sangen.

Bønnen »Get out, get out, get out / feeling this, feeling this too early« er følelsen af at blive kvalt. Følelsen af en nært forestående undergang er overvældende. Det er scenen for Killer Mike og El-P’s vers, der fortæller historien om en mand, der bliver stoppet af politiet med en tragisk udgang.

Run the Jewels’ kommenterede senest på Trumps sejr med tracket ‘2100’, men duoens ord har ikke kun været begrænset til musik: Killer Mike har utallige gange været i medierne som ekspert i forbindelse med protester og politiskyderier. Hans far er tidligere politimand.


6. Vic Mensa ’16 Shots’ (2016)

Der er en lang liste af unge, sorte mænd, der er blevet dræbt ved politiets hænder. Den bliver længere og længere. Historierne på listen er næsten altid fulgt af forfærdelige optagelser af ofrenes sidste sekunder. Tit er de ubevæbnede. Historierne er næsten altid fulgt af ansvarsforflygtigelse fra politiets side – hvis det da ikke er rent ud løgne. Og de er alt for ofte fulgt af straffrihed for betjentene. Alle de følelser indkapsler Vic Mensa på ’16 Shots’, der også specifikt omhandler politiskydningen af Laquan McDonald i 2014 – han blev skudt 16 gange.

Se videoen også, den er ligeså malende og ligeså tragisk som sangen selv.


7. Kanye West ’New Slaves’ (2013)

I meget rap er der en tro på, at nok talent og hårdt arbejde kan få dig hen, hvor du vil. Det er en tiltro til, at kapitalismens mekanismer nok skal belønne de mest succesfulde, og at de penge, man kan lave på rap, kan købe én hvad end, man har brug for.

På ’New Slaves’ slog Kanye tilbage i 2013 – fra toppen af musikindustrien og som en af verdens største kulturikoner – skår i den forestilling. Racismen gennemsyrer modeindustrien (»Doing clothes you woulda though I had help / but they wasn’t satisfied unless I picked the cotton myself«) og en del af selve kapitalismens materie (»They tryna make new slaves / see that’s that privately owned prison / get you piece today«).

Det her var før Ferguson, men på ’Yeezus’ italesatte Kanye (noget af tiden…) en vrede, som efterfølgende viste sig at sprede stærke ringe i vandet. I raplandskabet anno 2013 var det endnu mere skelsættende.


8. Swet Shop Boys ’T5’ (2016)

Der er mange sange på denne liste, der handler om politiets raceprofilering. ’T5’ handler også om raceprofilering, men specifikt i lufthavne. MC Riz og Heems, der står bag Swet Shop Boys, bliver altid kaldt til ’tilfældige checks’ når de rejser til og fra lyd- og filmoptagelser, selv når sikkerhedspersonalet genkender dem fra de film- og musikvideoer, de begge er med i.

Deres debutalbum ’Cashmere’ er fyldt med betragtninger om livet efter 11. september, når man har henholdsvis indiske og pakistanske rødder.

»Always get a random check when I rock the stubble«, lyder det på den meget ligefremme ’T5’, men duoen har mange andre skarpe holdninger til hiphoppens rolle som minoriteternes talerør – læs mere i vores interview HER.


9. J. Cole ’Be Free’ (2014)

’Be Free’ er nærmest ikke en rapsang. J. Cole messer »All we wanna do is take the chains off / all we wanna do is be free« over et simpelt pianoloop. Udover nogle enkelte bars er det drevet af et klip fra et øjenvidne til drabet på Michael Brown: En 18-årig, ubevæbnet sort mand, der blev dræbt af en politibetjent i Ferguson, Missouri i 2014.

Sangen er ikke på nogen udgivelse, men blev delt på nettet. Cole gav sangen ekstra liv i den offentlige samtale, da han fremførte en inderlig live-version med et ekstra vers i David Lettermans talkshow.

Hør studieversonen HER.


10. Mick Jenkins ’Drowning’ (2016)

»I can’t breathe«. Ordene vil for altid være forbundet med Eric Garners død i 2014. Garner døde på gaden i New York som følge af at være blevet holdt nede af en politimand, og hans sidste ord har figureret i flere raptekster.

På Mick Jenkins’ ’Drowning’ – og specifikt musikvideoen – kædes nutidens politivold sammen med fortidens slaveri, hvor omkvædets »when the real hold you down, you supposed to drown right? / wait, wait, that don’t sound right« agerer billede på flere århundreders undertrykkelse af sorte i USA.

Et stærkt, rørende statement i både billeder og ord fra Jenkins, som i øjeblikket viser sig som en af de mest talentfulde nye rappere i Chicago.

Læs også: Hiphoppen har genfundet sin politiske stemme – derfor er rapmusikken vigtig igen

Flere nyere politiske hiphop-sange (der ikke er på Spotify):
Joey Purp ’When I’m Gone’
Boogie ’Hypocrite Freestyle’
Wondaland Records ’Hell You Talmbout’
Lil B ’I Can’t Breathe’
Young Jeezy ’It’s a Cold World’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold