Hør Sias nye single ’Never Give Up’ – lavet til den kommende film ‘Lion’

Hør Sias nye single ’Never Give Up’ – lavet til den kommende film ‘Lion’
Foto: Christopher Polk/Getty Images

Sia er tilbage med singlen ’Never Give Up’, et ørehængende og Bollywood-inspireret popnummer, der agerer temasang til den kommende film ’Lion’.

’Lion’ er instrueret af Garth Davis og bygger på bogen ’A Long Way Home’ om den indiskfødte Saroos forsøg på at finde sine biologiske forældre 25 år efter at være blevet væk fra dem i Calcutta som femårig. I filmen medvirker Dev Patel i hovedrollen, Rooney Mara som hans kæreste og Nicole Kidman i rollen som hans australske adoptivmor.

Sia har åbenbart en forkærlighed for film med Rooney Mara. Også Maras kommende film ’Vox Lux’ får et soundtrack skrevet og sunget af sangerinden.

Sia udgav senest albummet ‘This Is Acting’, men er åbenbart blevet ganske varm på filmmusikken – hun havde også et nummer på soundtracket til Nicolas Winding Refns ‘The Neon Demon’.

’Lion’ får dansk premiere 9. februar 2017.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af