Pusha T sender dybfølt taksigelse til Kanye på jubilæumsdagen for ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’

Pusha T sender dybfølt taksigelse til Kanye på jubilæumsdagen for ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’
Foto: Mike Lawrie/Getty Images

Det er ingen hemmelighed, at Pusha T og Kanye West har et tæt forhold – både på et professionelt og personligt plan. Pusha fik i 2010 lov at stille sine frostklare rap-evner til frit skue på Kanyes ’My Beautiful Dark Twisted Fantasy’ og senere hen også i dennes GOOD Fridays-føljeton, inden Kanye udnævnte Pusha som formand for sit ombejlede G.O.O.D. Music-pladeselskab for blot et år tilbage.

Siden har King Push stået i personlig gæld til kollegaen og vennen, der for tiden ser ud til at være i en penibel periode med aflyst turné og hospitalsindlæggelse. Derfor tog den tidligere Clipse-rapper i går tid ud fra sit travle skema for at sende en oprigtig tak og håndsrækning i Kanyes retning i anledning af seksårsdagen for ’My Beautiful Dark Twisted Fantasy’.

»I dag for seks år siden var jeg en del af et af de største hiphop-album nogensinde. (…) Du var ved at klargøre mig til at blive den soloartist, jeg aldrig så mig selv som. Så her på seksårsjubilæet for ’MBDTF’ (’My Beautiful Dark Twisted Fantasy’, red.) og som formand for dit G.O.O.D. Music-label vil jeg gerne sige tak for de uendelige muligheder, du har givet mig«, lyder påskønnelsen blandt andet.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af