1. Solange
Det er lykkedes Roskilde Festival at lande en Knowles. Der er godt nok ikke tale om Beyoncé i denne omgang, men mindre kan bestemt også gøre det, når der er tale om lillesøster Solange.
Da Solange i efteråret slap albummet ‘A Seat at the Table’, sang hun sig i sandhed til en plads ved årets musikalske højbord og tog måske det endelige skridt ud af søsterens skygge. Albummet står som et af årets bedste med Solanges ærlige og socialt kommenterende tekstunivers, der klinger og de sofistikeret fængende og tilbagelænede popfigurer med en selvsikker sensibilitet.
Det er svært at forestille sig andet end, at Solanges fløjlsbløde lydlandskaber (forhåbentlig med fuldt orkester) og silkeblide vokal vil smyge sig perfekt udover et skumringsklædt Arena.
2. Kevin Morby
Med en fortid som både bassist i Woods og frontmand i The Babies, havde Kevin Morby allerede et halvt dusin album på cv’et, før han i de seneste år trådte i karakter som solokunstner. Det største skridt på den musikalske landevej blev taget tidligere på året, da Morby med sin tredje plade, ‘Singing Saw’, fik et bredt gennembrud akkompagneret af et mere end tilfredst anmelderkor – også herfra, hvor albummet nåede en anseelig plads på vores halvårsliste (spoiler: Det er også at finde på den snarlige og endelige årsliste).
Med Morbys singer/songwriter-historier kommer vi en fantasifuld tur ud ad retrorockede og støvede landeveje – på country-plagede whiskeybarer til intime lammeskind-foran-kaminen-fortællinger og ud ad spraglede, småsyrede skråplaner. En tur, der vil tage sig særdeles godt ud i Avalons nye teaterklædte rammer, hvor resten af Roskilde-land for en stund kan svinde lidt i baggrunden.
3. Arcade Fire
Forrige år tog de deres spraglede ‘Reflektor’-cirkus til NorthSide, mens de i 2007 spillede om kap med regnkaskaderne, der trommede på Arenas teltdug. Nu vender Arcade Fire tilbage til Roskilde – omend formodentlig til en scene af lidt større og lidt mere orangefarvet format.
Formatet for selve koncerten er et kort, det canadiske orkester endnu holder tæt til kroppen. Det kunne blive et show i højmesse-form a la ‘Neon Bible’, en forstadsfest som på ‘The Suburbs’ eller et storstilet karneval i ‘Reflektor’-ånden. Vores bedste bud er: Noget helt fjerde.
Foreløbig har Butler-brødrene og co. sluppet et par nye numre i live-sammenhæng, men da de har været snu nok til at sørge for et mobiltelefonfrit publikum, er numrene endnu ganske velbevarede hemmeligheder.
Ifølge Roskilde Festival vender bandet i 2017 tilbage med et nyt album, som angiveligt skulle være disco-inspireret. Så der er altså dømt fest.
4. Margo Price
Er der noget, Jack White har solid sans for, så er det rendyrket, rustik kvalitet og old school stilbevidsthed. Disse kriterier er naturligvis opfyldt hos country-stjernespiren Margo Price, som i år satte sit første album, ‘Midwest Farmer’s Daughter’, i verden via Whites pladeselskab, Third Man Records.
Og nej: Titlen på debuten fornægter sig ingenlunde hos Miss Price. Pladen oser af whiskeysjusser, daddy issues og farmerfantasier – alt sammen fortalt med en insisterende Tennessee’sk charme af en vokal, der i sine uskyldige fraseringer skaber uundgåelige associationer til gode, gamle country-divaer som Dolly Parton og Loretta Lynn.
Cowboystøvler og -hatte vil kunne inkassere deres eksistensberettigelse hos Price, der ville gøre sig hamrende godt i ly af det selvsagt bragende solskin en eftermiddag på formentligt Avalon.
5. Justice
Man skal have været mere end almindeligt stram i betrækket, hvis man insisterede på at stå stille i 2007, da Justice opfordrede sit publikum til at »do the d.a.n.c.e«. Man skal givetvis også være lidt af en stivstikker, hvis man formår at holde fødderne i ro, når den franske duo får lov til at holde synth-rave på Orange Scene.
Justice indtog ikke blot adskillige dansegulve verden over med debutpladen ‘†’ i 2007 – de indtog også Arena på Dyrskuepladsen. Når det parisiske makkerpar kan holde ti-års jubilæum på festivalen til sommer, bliver det med tilføjelsen af det dugfriske album ‘Woman’ på sætlisten, der godt nok ikke føjer meget nyt til duoens formel, men én ting er sikkert: Det bliver et bundcharmernede electrobrag på Orange, når Justice folder deres funky house og spraglede disco-tunes ud. Vi sætter ligeledes vores lid til, at Roskilde disker op med nogle vilde visuals.
6. Kano
I år fik vi med Skepta og Stormzy to stærke eksempler på, at Dyrskuepladsen snildt kunne omdannes til en gennemført og fandenivoldsk grime-fest. Næste år overdrages tjansen fra grimekongen og hans tronarving til endnu en af genrens sande pionerer: Kano.
I kølvandet på genrens renæssancen er Kano efter seks års albumpause også vågnet op på ny med pladen ‘Made in the Manor’, der landede i foråret spækket med hårdtpumpede bangers og ditto-spyttede rim. En oplagt mulighed for endnu et grime-rave på Apollo med alt, hvad det indebærer af mudder-moshpits, storsvedende overkroppe og lutter attitude-eufori.
På ‘Made in the Manor’ lægger Damon Albarn desuden vejen forbi på nummeret ‘Deep Blues’ – hvorfor han selvfølgelig også kunne svinge forbi Kanos show, når nu han alligevel skal på Roskilde med Gorillaz (okay, det her er ønsketænkning i stor stil, men med Albarns ukuelige Roskilde-forkærlighed og Gorillaz’ snarlige comeback er det da ikke helt utænkeligt).
7. Cashmere Cat
Lytter man til Cashmere Cats bagkatalog, kan man næsten se Apollos laserstråler glitre hen over den kulsorte nattehimmel, mærke bassen i brystet og kroppen bevæge sig ubesværet til tonerne fra den norske producer, der blander sensuelle r’n’b-rytmer og legesyg, skinger spilledåse-magi med hektiske synthkaskader og forvrængede vokalflader.
Den norske dj og producer, der uden sit alias hedder Magnus August Høiberg, har tre ep’er bag sig og er senere på året spået til at slippe sit debutalbum, ‘Wild Love’. Førstesinglerne herfra inkluderer bidrag fra både The Weeknd, Francis and the Lights og Selena Gomez.
Foruden sit solomateriale har Høiberg også en anselig række prominente produktioner på cv’et – blandt andet for Kanye West, Charlie XCX og Tinashe.
8. Princess Nokia
Hun har attitude som en fuldblods-ghetto-royalty, og hun er lige så umulig at destruere som en 3310. Destiny Frasqueri lever på alle måder op til sit alias (og til sit fødenavn, der i sig selv næsten også lægger op til girlpower-associationer og slay-potentiale).
Den 24-årige newyorker har to mixtapes og et splinternyt debutalbum, ‘1992’, i bagagen, som hun kan lægge Dyrskuepladsen ned med. På debuten finder vi blandt andet tracket ‘Saggy Denim’, der gæstes af Ratking-rapperen Wiki, der både er Nokias ekskæreste, ven og at finde i dagens Roskilde-pakke.
Foruden fyrig fierceness leverer Princess Nokia stærke lydbilleder bestående af alt fra tribal- til trap-beats med benhårde tekster og skudsikker levering. Meget gerne en hed eftermiddag på Apollo, hvor alles »little titties and fat bellies« kan slippes fri og danse igennem i solen. Nå ja, det er vel Roskilde.
Se alle Roskilde Festivals 24 nye navne HER.
Læs også: Solange og Beyoncé: Søstre i fælles kamp for et anderledes USA – men på hver deres måde