Funkfest i Carpool Karaoke: Se Bruno Mars fyre den af med James Corden

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Bruno Mars’ nye festfyrværkeri af et album, ‘24K Magic’, har siden dets udgivelse i november fået rigeligt med opmærksomhed. Mars opførte det groovy titelnummer under årets MTV EMA, ligesom Victoria’s Secret-engle i starten af december slap en lip sync-video til tracket.

Det blev til atter et gensyn med det smittende nummer – og en håndfuld andre – da Mars i går agerede gæst i James Cordens firhjulstrækker i forbindelse med talkshowværtens enormt populære Carpool Karaoke-indslag.

Festen blev naturligvis skudt sorgløst i gang med ’24K Magic’, mens andre skæringer fra albummet – ’Versace on the Floor’ og ’Perm’ – også fik karaokerepriser iblandt hattetips og small talk om luksuriøst garderobevalg. Mars’ ældre diskografi, der blandt andet indebærer den tidligere landeplage ’Uptown Funk’, blev også flittigt genbesøgt.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af