Her er ugens seks fedeste fester – Julebass, Daft Punk-hyldest og disco på Natbar

Popdrenge får varmen frem i kinderne
Et af 2016’s mest forfriskende nye bekendtskaber er bandkollektivet Vellness Plader, hvor flere af medlemmerne arbejder med en opdatering af klassisk 80’er-pop. De har netop sluppet et nyt mixtape, og det fejres torsdag i Pumpehuset, hvor Franske Piger, Hong Kong, Ecstacy in Order og Anders Boserup optræder.

Vellness Plader Mixtape Release
Torsdag den 15. december
Pumpehuset
Læs mere om festen på Facebook


Rust hylder Daft Punk
Rust har haft stor succes med deres tribute-fester, hvor de tidligere har dedikeret hele aftener til Kanye West, Drake og Beyoncé. Nu kigger natklubben dog mod det franske, når der på fredag sendes masser af kærlighed til Daft Punk.

Forvent musik fra hele den legendariske duos bagkatalog, hvad enten du er til ’One More Time’, ’Da Funk’ eller ’Get Lucky’. Klar bag pladespillerne står blandt andet Youss og 2A & Viracage, som er klar til at omdanne Nørrebro til en varm natklub a la Paris i 00’erne.

Daft Punk Tribute Bash
Fredag den 16. december
Rust
Læs mere om festen på Facebook


bakken

Hårde beats på Bakken
Trænger du til en elektronisk rusketur midt julefrokostsæsonen, har Bakken kuren klar fredag aften. Her står den lokale favorit Najaaraq Vestbirk – kendt fra det technoglade dj-fællesskab Aperion Crew og på egen producerhånd som Courtesy – bag pulten med to tyske kolleger i skikkelse af Elin og Cornelius Alt.

Elin / Cornelius Alt / Courtesy
Fredag den 16. december
Bakken
Læs mere om festen på Facebook

Annonce

Disco-overload
Fredagen er lagt i sikre hænder, når Natbar inviterer en af sine faste festleverandører til enerådigt at stå for musikken fra dørene slås op kl. 23 og til de lukkes igen kl. 05. Aftenen igennem står disco-aficionadoen Christian d’Or bag pulten med sin pladetaske, der bugner af friske hits, obskure remixes og glemte klassikere.

Natbar: Christian d’Or (all night set)
Fredag den 16. december
Natbar
Læs mere om festen på Facebook


julebass

Julebass vender tilbage
Julen er tid for traditioner, også for basentusiaster. Således vender det årligt tilbagevendende arrangement Julebass tilbage i weekenden med gaver og ekstra stærk gløgg til de hurtige, men på en ny location.

Efter at have resideret på Stengade en årrække er basfesten i år henlagt til Sigurdsgade, hvor folkene bag (OHOI! og Circle Vision) har udvalgt et hårdtpumpet line-up, der er klar til at teste gæsternes trommehinder – heriblandt Beastie Respond, Shield, Fuma Hi-Fi og Juicy CPH.

Julebass 2016
Lørdag den 17. december
Sigurdsgade
Læs mere om festen på Facebook


Julefest i Boxen
Er du ved at komme i julestemning, men træt af udslidte schlagere om sne, rensdyr og grantræer, kan du komme til en helt særlig julefest på lørdag. Her fyrer Culture Box op under ’What Happens X-mas Party’, hvor bagmand Tim Andresen, Bongo & Pusk og Steffen H er hyret ind til at skabe den rette stemning i Black Box.

What Happens X-mas Party + [C]rave The Box
Lørdag den 17. december
Culture Box
Læs mere om festen på Facebook