NSFW: Suspekt er tilbage med årets ubestridt mest beskidte track og vanvittige video

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Der har været mange vilde musikvideoer i løbet af året – både de af den skingrende skøre, sjaskvåde og provokerende slags. Men med én dag tilbage af 2016 formår Suspekt lige at toppe hele musikvideoåret af med den absolut mest vanvittige video, vi i løbet af de sidste 364 dage endnu har set.

Teksten om liderlige, flækkede damer, fissekort og tunge nosser passer helt perfekt til den absurde billedside, hvor Orgi-E og Bai-D’s munde rapper direkte ud skrævet på en … well, glad dame.

Nummeret hedder ‘Hun Blev Bare Så Glad’ og er andet officielle skud fra Suspekts kommende album, ‘100% Jesus’, der lander den 17. februar i det nye år. Trioen slap desuden førstesinglen ‘Står Stadig’ tilbage i oktober, samt en dyster promovideo tidligere på måneden, der byder på introduktioner til flere forskellige nye tracks.

Se videoen til ‘Hun Blev Bare Så Glad’ i toppen – men vent lige, til dine kollegaer ikke kigger dig over skulderen, hvis du er på arbejde.

Se også Orgi-E i Soundvenues ‘Mine vigtigste rim’:

Læs interview: Suspekt fortæller røverhistorier fra turnélivet: »Det endte med, at hun crowdsurfede med en tampon ud af fissen«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af