Skepta får sin egen dokumentar på Apple Music – se trailer til ‘Greatness Only’

Skepta får sin egen dokumentar på Apple Music – se trailer til ‘Greatness Only’
Foto: Joseph Okpako/Getty Images

2016 har været noget af et år for Skepta. På ryggen af sit stærke album ’Konnichiwa’ vandt han tidligere i år en prestigefyldt Mercury Prize for bedste britiske album, han gav en energibombe af et show på Roskilde Festival, og så har produktiviteten udmøntet sig i flere samarbejdsnumre.

Grime-kongens nyfundne dominans har bragt så mange oplevelser med sig, at der nu er en dokumentar på vej døbt ’Skepta: Greatness Only’, som udkommer eksklusivt på Apple Music den 19. december.

Trods alle de flot høstede resultater, der blandt andet afføder et »Jeg føler, jeg er den udvalgte, men jeg udvalgte mig selv« i traileren, ser det også ud til, at dokumentaren vil belyse bagsiden af medaljen. I hvert fald snakker Skepta om nervesammenbrud på sin vej til toppen.

For nyligt kunne rapperen via London Evening Standard også løfte sløret for en anden dokumentar i støbeskeen, denne gang om sit pladeselskab og musikkollektiv, Boy Better Know. Hertil har han udtalt, at skildringen ikke kommer til at være fuldstændig selvbiografisk. Tiden må vise hvad det nøjagtig betyder, men BBK-dokumentaren har ikke fået nærmere detaljer vedrørende udgivelse.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af