Rae Sremmurds ‘Black Beatles’ hos Ellen DeGeneres er en ustyrlig bombe af underholdning

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hun er lige et par måneder for sent på den, men i går ramte Mannequin Challenge Ellen DeGeneres’ talkshow, da Rae Sremmurd var forbi for at spille ‘Black Beatles’.

Publikums halvsløve udgave af den virale trend er dog det mindst underholdende ved brødrenes besøg, for Swae Lee og Slim Jxmmi propper videoens fire minutter med mindeværdige øjeblikke.

Brødrenes ustyrlige energi er uden lige – fra de indledende kommentarer om at følge Jxmmi på Instagram til øjeblikket, hvor rapperen insisterer på at tage en selfie med Ellen.

Så er der Swae Lees knaldrøde læderstøvler, invasionen af Ellens interviewstole og Jxmmis ustoppelige dansetrin.

Læg hertil dækbilleder af dansende middelaldrende damer og det faktum, at Ellens udtale af ‘Sremmurd’ i starten lyder mistænkeligt dubbet, og du ender op med en video, der er gentagne visninger værdig.

Læs også: Rae Sremmurds ‘Black Beatles’ går nummer et i USA takket være #MannequinChallenge

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af