Før ‘100% Jesus’: Vi kårer Suspekts 10 bedste sange – rangeret

Før ‘100% Jesus’: Vi kårer Suspekts 10 bedste sange – rangeret
Orgi-E til årets Steppeulven.
Foto: Samy Khabthani/Soundvenue

Fredag udkommer Suspekts sjette album, ’100% Jesus’.

I knap to årtier har rapgruppen været i front i dansk hiphop, hvor de på fem album er gået fra at være undergrundens mest grænsesøgende opkomlinge til at være nationens mest folkekære og mest lumre hiphop-navn.

Trods skiftende modeluner og trends har Suspekt formået at forny sig og samtidig bibeholde en særlig musikalsk identitet. Fra debutens aggressive horrorcore og ’Prima Nocte’s gotiske middelalderstemning til stodder-rappen på ’Ingen slukker the stars’ og hyggesex-stemningen på ’V’. Suspekt har ved siden af at være provokationslystne og liderlige også vist sig at være musikalsk alsidige, og det har talt til deres fordel.

De er gået fra bunden til toppen, fra ’Tabu kompaner’ til ’Søndagsbarn’, og som det blev skildret i DR-dokumentarserien ’Da Danmark blev Suspekt’, kulminerede hele rejsen i et foreløbigt peak af en nattefest på Roskilde Festivals ikoniske Orange Scene i 2015.

Med ’100% Jesus’ skrives et nyt kapitel i Suspekts historie, og efter udgivelsen begiver gruppen sig ud på en miniturné, hvor de afholder de største indendørs hiphopkoncerter i Danmarks historie.

Som optakt til det nye album stiller vi skarpt på bandets bagkatalog og kårer de ti bedste Suspekt-sange inden ’100% Jesus’. Som det altid er med slidstærke gruppers diskografier, er mange (som i mange) gode numre blevet udelukket. Der er således ikke blevet plads til bangers som ’Sut den op fra slap’, ’Har du glemt dine nosser’, ’Ruller tungt’ eller ’S.U.S.P.E.K.T.’ Til gengæld består listen af en – i vores øjne – perlerække af numre, der beviser, hvorfor Suspekt er dansk raps største darlings.

God læsning. Og husk – lister er aldrig definitive.

10. ’Jazzmælk (til alle mine piger)’ (’V’)

Suspekts konfronterende liderlighed har altid været gruppens absolutte pejlemærke. Det er for det meste blevet skildret aggressivt og råt for usødet, men på det femte album ’V’ hørte vi Suspekt i det lumre hjørne på anderledes slibrig og slesk facon. ’Jazzmælk (til alle mine piger)’ bæres frem af en rolig vibrafon over et perkussivt lag af kantslag og congas, og den loungejazzede stemning lyder af en lummer aften foran pejsen, hvor der kan skåles i både rødvin og pikkemand, som Bai-D bramfrit formulerer det. Og så kan man jo eventuelt spekulere over, hvad titlens jazzmælk refererer til…


9. ’Klaus Pagh’ (’Elektra’)

Med vanlig flair for at blande hiphoppens klassiske selvhævdelse med vulgære tekster over bombarderende beats har Suspekt fundet en musikalsk skabelon, der gang på gang har vist sig som deres stærkeste trumfkort. Deres bangers er mere end oplagte til en promiskuøs og lemfældig fredag aften, men de doseres oftest også med en vis humoristisk sans.

Som her på ’Klaus Pagh’, der refererer skuespilleren og teaterdirektøren af samme navn, der nok mest er kendt fra de kulørte blade for sine talrige ægteskaber og relationer til yngre kvinder. Intertekstualiteten drager en parallel fra rapper-ungkarlen til den gamle gris, og en linje som »jeg gi’r dig noget at pille i fissen over / læg dig ned og hør Suspekt, når familien sover« er én, man ikke lige slipper umiddelbart.


8. ’Dagen efter’ (‘Ingen slukker the stars’)

Hvor opturen og festen altid har været ekstatisk og ekstrem hos Suspekt, har nedturen været tilsvarende ekstra hård. Når Suspekt skildrer menneskelige dårligdomme, er det et dyk ned i den mørke ende af psyken som her på ’Dagen efter’, hvor tømmermænd og gårsdagens blackout blandes med moralske samvittighedskvaler, hengemte traumer og selvmordstanker.

Det er en eksistentiel slåskamp, en kamp med indre dæmoner, men modsat andre nedtursnumre som ’Rådne minder’ og ’Nulpunktet’ er ’Dagen efter’ direkte fængende i sin pessimistiske klangbund. Korvokaler, soulede strygere og en ensom mundharmonika ledsager Orgi-E’s selvransagende ord, og sammenlagt er det en mesterlig blanding af håbløshed og depression pakket ind i sært opløftende musik.


7. ’Amore Infelice’ (’Prima Nocte’)

Nedturen fortsætter på ’Amore Infelice’, et bidende intenst track, hvor staccato-strygere, dystert klaver og pompøs korsang underbygger historien om en mands absolutte deroute. For første gang rapper Suspekt her om kærlighed, da det er tabet af kvinden og det barn, der ikke blev til noget, som er katalysator for nedturen.

Men Suspekt gør det stadig på deres egen diabolske facon: Livsleden får frit spil, stemningen er direkte ond og fortættet, og versene bygger indædt op til det meget lidt fortrøstningsfulde omkvæd, hvor selvmordet truer lige rundt om hjørnet. Især Bai-D’s vers er hårrejsende godt i sin udvikling her.

Annonce

6. ’Vogn-Ninerfyrre part 3’ (’Ingen slukker the stars’)

14 år efter udgivelsen står Suspekts gennembrudsalbum ’Ingen slukker the stars’ stadig stærkt, men dens historiefortællende stodderrap, der var et radikalt brud med 90’ernes såkaldte gøglerrap, er ikke desto mindre meget typisk for sin tid.

’Vogn-Ninerfyrre part 3’ er et godt eksempel på det: På blot tre minutter når Suspekt at fortælle en både vanvittig og veleksekveret historie om en voldelig og korrupt politimand, der vågner op i en hospitalsseng og går rampage en sidste gang, før han stikker af til Texas. Men sangen står ikke alene, for på albummet ligger den i forlængelse af drukeskapaden ’En lang nat’ og efterfølges af livsleden på førnævnte ’Dagen efter’. Det sætter den ind i en større tematisk sammenhæng, der taler til både sangens og gruppens fordel.


5. ’Bollede hende i går’ (’V’)

Hvor ’Jazzmælk (til alle mine piger)’ var introduktionen til den lumre hyggestemning på ’V’, skrues der yderligere op for temperaturen på ’Bollede hende i går’. Løftet direkte ud af den sorte soulsanger Luther Ingrams hit ’(If Loving You Is Wrong) I Don’t Want to Be Right’ fra 1972, byder nummeret på både slibrig wah-guitar, slick licket orgel, flere kantslag og lidt svag tamburin. Det oser af lummer stemning og er i det hele taget sleazy as fuck i sin fyldige 70’er-klang. Tænk engang, at Suspekt kunne lave soulet r’n’b og stadig slippe af sted med det.


4. ’Helt alene’ (’Elektra’)

’Helt alene’ har en historie uden sidestykke i dansk hiphop. Det vævende beat produceret af Rune Rask og makkeren Jonas Vestergaard summer af en rastløshed, der går godt i spænd med tekstens tema om eksistentiel tvivl, og samarbejdet med Tina Dickow – noget ganske nyt og uventet for Suspekt på det her tidspunkt – viste sig at være en overmåde succes.

Senere endte beatet via en amerikansk manager hos det Los Angeles-baserede hiphop-kollektiv Black Hippy, hvor en vis Kendrick Lamar var på vej op. ’Helt alene’ blev samplet på nummeret ’The Art of Peer Pressure’ på Kendrick Lamars monumentale gennembrudsalbum ’good kid, m.A.A.d city’, og Rask og Vestergaard kunne således se sig krediteret ved siden af navne som Dr. Dre og Pharrell. Albummet blev desuden nomineret til to Grammyer (i kategorierne Album of the Year og Best Rap Album), hvorfor Suspekt måtte en tur til prisuddeling i Los Angeles. Dog uden gevinst.


3. ’Søn af en pistol’ (’V’)

»Jeg klipper pubeshår med køkkensaksen / prøver virkelig at være sød, men jeg støder branchen«. Førstesinglen fra ’V’ pegede i en helt anden retning end lummerromantikken, for ’Søn af en pistol’ var endnu en fuldblodsbanger, der som en tonstung hammer viste, at gruppen stadig havde jernet i ilden hvad angår hårdtslående stodderhits.

Over et boomende bas-beat med diskante og elektronisk skurrende synths lægger Orgi-E fra start med ovenstående citat og topper det med det nu velkendte »ra-ta-ta-ta ta-ta-ta-ta-ta-ta / sex er så godt, man sku’ tro’, jeg var din far«, før teksten fra Tøsedrengenes 80’er-hit ’Indianer’ behandles på mere seksuelt ladet facon i omkvædet. Koldt, kynisk og kontant.


2. ’Kinky fætter’ (’Ingen slukker the stars’)

’Kinky fætter’ er Suspekts ultimative festnummer. Det er ikke uden grund, at den blev spillet ikke mindre end fire (!) gange, da Suspekt lukkede Orange Scene ned på Roskilde Festival i 2015. Det indledende strygerarrangement har med årenes tid opnået ikonisk status af genkendelighed, og de fleste mennesker, der har været til en vis andel af teenagefester siden 2003, kan efterhånden Orgi-E’s liderlige vers på rygraden.

Igennem årene er der blevet spekuleret over, hvad kvinden, der stønner i loop, egentlig siger til sidst. Siger hun »Esben«? »Det’ spændende«? Begge ting foreslås i hvert fald på internettet.

Faktisk er det et sample hentet fra Suspekts debut, hvor nummeret ’Ingen samvittighed’ starter med et længere lydklip, hvor samme kvinde på (angiveligt dårligt) spansk blandt andet siger »zorras son putas«, der kan oversættes som slang for »kællinger er ludere«.

Men lydbiden i ’Kinky fætter’? Det er ikke »Esben«, men »esperma«. Og det behøver vist ikke oversættes.


1. ’Proletar (hvor jeg står)’ (’Prima Nocte’)

Selv om ’Kinky fætter’ utvivlsomt er Suspekts ypperste partybanger, så må den i sidste ende nøjes med en andenplads. For ’Proletar (hvor jeg står)’ er et lille mesterværk af et nummer. Som en fjern slægtning til Malk de Koijns ’Kosmisk kaos’ tager den fat i velfærdssamfundets ømmeste punkt: Underklassen, der trods løfter om tryghed og social sikkerhed stadig må leve med at se sig afgrænset, foragtet og trådt på af det øvrige samfund.

Med vrede og indignation skildrer Orgi-E og Bai-D det trivielle og meningsløse liv på bunden, hvor man som »proletar / med det samme træningssæt som konen har« udlever sin funktion ved at »servicere de riges røv med luksusvarer«. Men ydmygelsen modsvares også af en styrke ved egen position, og der holdes stædigt fast i tilhørsforholdet i Bai-D’s vers, hvor han stolt proklamerer »jep, jeg er fra Albertslund, din lorteluder«, mens han langer lussinger ud til overklassens hykleriske foragt og fortsatte fascination af samfundets tabere.

’Proletar (hvor jeg står)’ er et lille stykke socialrealisme, en underklasseblues og en rivende samfundskritik. Introduceret af et lydklip fra nationalklenodiet ’Matador’ (det er Kurt Ravn i rollen som den kommunistiske jernarbejder Lauritz ’Røde’ Jensen, der samples i sangens begyndelse) og formidlet over et af Rune Rasks fineste og sprødeste beats, der kulminerer i det overlegent catchy omkvæd sunget af det tidligere medlem Troo.L.S.

Suspekt viser her, at de er meget mere end klassens vulgære og provokationslystne drenge. At de også er samfundsrevsere, samtidspoeter og kunstnere. Og det gør ikke bare ’Proletar (hvor jeg står)’ til deres bedste nummer, men til et af de absolut bedste numre i dansk rap overhovedet.

Læs også: Suspekt fortæller røverhistorier fra turnélivet: »Det endte med, at hun crowdsurfede med en tampon ud af fissen«