I sidste uge udgav Future et selvbetitlet album med hele 17 solide numre. Men allerede nu er den produktive rapper klar til at gentage successen på surprise-udgivelsen ‘HNDRXX’, der gerne skulle lande i morgen.
Som optakt til albummet har Future netop delt tracklisten, der med yderligere 17 numre og et par spændende gæster sætter forventningerne et nøk i vejret. På nummeret ‘Comin Out Strong’ får Atlanta-rapperen nemlig besøg af The Weeknd, mens ‘Selfish’ gæstes af Rihanna.
Foruden tracklisten har Future netop også sluppet en ny video til sidste uges udgivelses ‘Draco’. En underholdende sag med nådesløs kærlighed og hævngerrige kvinder.
Se videoen i toppen og tjek tracklisten til ‘HNDRXX’ ud herunder.
Læs også: Umage par: Maroon 5 og Future mødes på ny single