Hør Frank Ocean og Migos på Calvin Harris’ nye single ‘Slide’

Hør Frank Ocean og Migos på Calvin Harris’ nye single ‘Slide’

Calvin Harris har teaset og teaset på sin Snapchat, og nu er hans nye single ‘Slide’ ankommet, der har gæstevokaler fra selveste Frank Ocean og Migos.

‘Slide’ er en glidende let popsang med nogle minimale discoundertoner, og i forhold til Harris’ mere hitorienterede singler er den en mere afdæmpet affære, der passer fint til de køreture, som har ageret billedside til de forskellige Snapchat-teasere.

Det er Frank Oceans første nye stykke musik siden ‘Blonde’, og sangeren har faktisk været ret nærig med at dele ud af vokalen på det seneste. Udover sidste års ‘Frank’s Song’ fra Kanyes ‘The Life of Pablo’ har Frank ikke haft en rigtig feature siden 2013.

Læs også: Hvorfor spiller Frank Ocean overhovedet live?