Hold din egen gadefest til Distortion – ansøg om at blive street host nu

Hold din egen gadefest til Distortion – ansøg om at blive street host nu
Foto: Kasper Månsson/Soundvenue

Sidste år var der hele 84 små og store gadefester på Nørrebro og Vesterbro under Distortion – 84!

Det kræver selvsagt en masse festarrangører at få sådan et program stablet på benene, og i kølvandet på afsløringen af årets festformat har Distortion nu også åbnet for ansøgninger om at blive såkaldt street host – altså én af dem, der holder sig egen fest i festen under det storslåede gadecirkus.

Men det er ikke hvem som helst, der kan blive street host, og Distortion proklamerer, at de i år vil lægge ekstra vægt på helhedsoplevelser og gennemførte koncepter.

»Publikum husker de gadefester, som gør noget nyt. For eksempel halmkamp i Elmegade, en fest hvor alt er lyseblåt, eller en scene bygget af gamle køkkenelementer. Dyre setups er langt fra det fedeste, og Distortion udvælger de mest innovative ideer«, siger Nikolaj Ahlefeldt, leder af Gadefestafdelingen.

Distortion udvælger i alt 80 street hosts i 2017. Der er stormøde den 20. februar i Pumpehuset, hvor man kan sparre med festivalen og stille alle de spørgsmål, som skulle presse sig på.

Ansøg om at blive street host HER – fristen er 1. marts.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af