Hold øje med hiphoptrioen Injury Reserve: Vindskæv og crunk-refererende underdog-rap

Hold øje med hiphoptrioen Injury Reserve: Vindskæv og crunk-refererende underdog-rap
Du finder dem ikke på Billboard-charten, men den skæve Arizona-trio er så småt ved at få banket sig et navn op i hiphoppens ofte overhørte periferi. Lyden består af selvproklameret spazz-rap – en dragende fusion mellem fokuseret jazz-rap og udfarende crunk.

Injury Reserve? De lyder som kasserede bænkspillere

Indrømmet – dét gør de. Hvis man tilmed gør sig den ulejlighed at google sig frem til flere billeder af den småkiksede Arizona-treenighed (here you go), er førstehåndsindtrykket formentlig også, at de tre originaler ligner den typiske college-trio fra amerikanske teen-flicks, der konstant må se sig forbigået af de smarte og ombejlede.

Det famøse ordsprog lyder dog, at man aldrig skal skue en hund på hårene, hvilket aldrig har været mere sandt end i dette tilfælde. Nuvel, Steppa J. Groggs, Ritchie with a T (ja, det er rent faktisk hans kunstneralias) og Parker Corey er da en temmelig uortodoks rap-konstellation, men det er netop deres ubændige force.

Okay, du har min opmærksomhed. Keep talking…

Man kan med rette kalde Steppa, Ritchie og Parker for en slags hverdagens negligerede superhelte. Er du en af dem, der så småt føler udmattelsen over trap-genrens langlivede trædemølledominans – eller hvis du bare efterspørger et friskt pust gravet frem fra hiphoppens til stadighed svagt sonderede alternative gebeter – så er Injury Reserve højst sandsynligt det, du har ledt med lys og lygte efter.

Heldigvis er denne maniske trio udmærket klar over deres underdog-status, hvilket højst sandsynligt er grunden til, at de skider så højt og helligt på den. På ’S On Ya Chest’ gennemborer de eksempelvis fabelagtigt flakkende saxofon-samples med dagdrømmende tanker om at redde hiphop-spillet som usandsynlige outsiders – og man tror faktisk på gutterne, så snart de lader det verbale skyts galopere.

Men har alle i hiphop ikke været underdogs før eller siden?

Det kan man vel godt sige. Forskellen er bare, at Injury Reserves tre pariaer hver især er inkarnationen af bænkspilleren, der pludselig får en once-in-a-lifetime-chance og profiterer så eftertrykkeligt på den, at man afvæbnes øjeblikkeligt.

Triadens beats er mildest talt finurlige, stærkt crunk-tilsølede og så uimodståeligt vindskæve til det punkt, hvor man ved hver sang forbløffes over, at de kan få hele deres bizart kontradiktoriske sammensmeltning af udfarende crunk og nørdet jazz-rap til at fungere – selv betegner de det som spazz-rap. Hvis ikke du vil tage vores ord for gode varer, henleder vi blot til nedenstående ’What’s Goodie’. Kom ikke og sig, du ikke hypnotiseres af den frenetiske koklokke, der parres med gruppens elektriserende MVP-snak.

Jeg overgiver mig! Hvordan hører jeg mere til dem?

I skrivende stund har gruppen to selvudgivne plader: ’Floss’ fra december 2016 og ’Live from the Dentist Office’ fra 2015 – spørg os ikke om, hvorfor begge titler har med mundhygiejne at gøre. Alle tracks anført ovenfor er fra gruppens seneste underdog-opus, men er man fan af det, man hører, kan man med rette gå lystigt ombord i den forrige, da det blot er mere af samme fordelagtige skuffe.

’Live from the Dentist Office’ kan endda downloade gratis via Soundcloud, mens du kan høre ’Floss’ HER.

Trioen har netop meddelt, at de kommer til at udgive en ny ep i løbet af 2017, og efter alt at dømme øjner Injury Reserve tydeligvis en plads i hiphoppens startopstilling. Vi under dem glædeligt mere spotlight.