Jamaika aflyser snarlig Rust-koncert – skal i retten samme dag

Jamaika aflyser snarlig Rust-koncert – skal i retten samme dag
Jamaika på Roskilde Festival, 2016. (Foto: Mathias Fredslund Hansen/Soundvenue)

Jamaika har løbende aflyst en række danske koncerter, da han altså stadig sidder i fængsel – det bekræftede Vejle-sangeren med en telefonhilsen i sidste uge, som blev sendt fra en isolationsboks.

Én koncert stod dog stadig til at blive gennemført som planlagt – Rust den 17. februar – men i morges blev showet aflyst. Det fremgår af en besked på eventens Facebook-side, hvor Rust skriver følgende:

»Vi må desværre meddele at koncert med Jamaika den 17.februar 2017 er aflyst på grund af komplikationer i forhold til Jamaikas afsoning og afvikling af hans retsag, som falder på koncertdatoen. Alle billetter vil blive refunderet automatisk via Billetto. Eventuelt henvendelse herom skal ske til Billetto på info@billetto.dk«.

Hertil er der en officiel udtalelse fra Jamaikas management:
»Datoen for Jamaikas retsag er desværre blevet sat til den 17. februar. Vi bliver derfor nødt til at aflyse og vente til han er ude. Vi er virkelig kede af det, da vi ved, at der er mange, som gerne vil se ham på Rust«.

Omstændighederne til trods har Jamaikas pladeselskab Force One Music tidligere skrevet, at der skulle være en ny Jamaika-ep på vej.

Læs interview: Hvordan blev Jamaika dansk raps største håb, når han ryger ind og ud af fængsel?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af