Kanye spillede ét nummer på repeat under fremvisningen af ‘Yeezy Season 5’

Kanye spillede ét nummer på repeat under fremvisningen af ‘Yeezy Season 5’
Kanye ved et tidligere Adidas-event. (Foto: Jonathan Leibson/Getty Images)

Kanye West har ved tidligere modeshows præsenteret publikum for helt ny musik, og der var derfor også rygter om, at den 15. februar ville blive dagen, hvor West præsenterede et nyt samarbejde med Drake under titlen ‘Lost Hills’ til fremvisningen af ‘Yeezy Season 5’.

Men nej. Der blev faktisk kun spillet ét nummer under hele showet – en gammel demoversion af The-Dream, der synger et cover af J. Holidays ‘Bed’.

Teknisk set var der tale om en 20 minutter lang version skabt særligt til formålet af Wests samarbejdspartnere, dj-duoen DJDS, ud fra den gamle demoudgave. Nummeret lader til at være hentet frem fra internettets dyb og får sig muligvis en mindre genoplivning ved hjælp af dette stunt.

Kanyes relation til demoen
Sammenhængen mellem The-Dreams demo og Kanye rækker ifølge The Fader tilbage til en tid, hvor det var nemmere at få fat i lækket musik via internettet. Her kommer den (nogenlunde) korte forklaring:

The-Dream havde været medforfatter på ‘Bed’ sammen med producer Los Da Mystro, og han havde tiltænkt sangen til Chris Brown tilbage i 2006. Dog endte valget på J. Holiday, som fik sig et solidt hit med nummeret i 2007.

Men i 2010 var der en Rihanna-fan, der via sin blog lækkede et helt uofficielt mixtape med navnet ‘LoveTape: The Demo’s’. Det indeholdt en række megahits og mindre dødsseljere til kunstnere som Rihanna, Mariah Carey og Janet Jackson – fremført af The-Dream.

Et af numrene indeholdt blandt andet tekst, der ligeledes kunne genhøres i Kanye Wests ‘Amazing’, med The-Dream der på demoen synger »I’m amazin’, I’m amazin’… I became a monster, and a killer/ next LP better than ‘Thriller’«.

Hvor meget dette mixtape blev delt, er svært at vide, men ifølge last.fm er det indtil videre kun blevet lyttet til af 159 mennesker – og guderne må vide, om Kanye er én af dem.

I hvert fald indeholdt mixtapet også The-Dreams udgave af ‘Bed’ (der pt. ‘kun’ har 113.273 visninger på youtube siden 2010), og som Kanye altså i går benyttede sig af. Således er cirklen lukket – hvis man altså skal tro internettet.

Du kan høre The-Dreams demoudgave af ‘Bed’ forneden og se billeder og video fra showet HER.

Læs også: Få styr på hijabklædte Halima Aden, der stjal ‘Yeezy Season 5’-showet

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af