Nu kan du smadre biler og brandhaner som Beyoncé i computerspillet ‘Lemonade Rage’

Nu kan du smadre biler og brandhaner som Beyoncé i computerspillet ‘Lemonade Rage’

Hvis du – ligesom rigtig mange andre – er sur over, at Beyoncé ‘kun’ vandt to Grammy-priser i weekenden, så er her et computerspil, hvor du kan få luftet aggressionerne på ægte Bey-facon.

Det gratis web-spil hedder ‘Lemonade Rage’ og bygger på Beyoncés allerede ikoniske musikvideo til ‘Hold Up’, hvor hun i gul kjole hygger sig gevaldigt med et baseball-bat.

I computerspillet skal man smadre så mange brandhaner og biler som muligt, så man kan lave noget, ja… lemonade. Men undgå for himlens skyld hundelortene og de forskellige ‘haters’ – de tæller ned.

Spillet bliver desuden ledsaget af en ret herlig 8-bit-version af ‘Hold Up’. Min personlige rekord lyder pt. på 381 point.

Spil ‘Lemonade Rage’ HER.