Chance the Rapper donerer én million dollars til skoler i Chicago

Chance the Rapper donerer én million dollars til skoler i Chicago
Foto: Ronald Martinez/Getty Images

Chance the Rapper er en helt. Det bekræftede gårsdagens begivenheder, hvor rapperen under en pressekonference på Westcott Elementary School i Chicago donerede én million dollars til offentlige skoler i Chicago.

Pressekonferencen blev afholdt i Chances gamle kvarter og blev vist live på Instagram – du kan se eller gense forneden.

Her taler Chance blandt andet om, hvor vigtigt det er at hjælpe børnene i Chicago (som han kalder byens vigtigste ressource), og han kommer også ind på sit meget omtalte møde med Illinois’ guvernør, Bruce Rauner, som ifølge Chance ikke gik godt.

»Vores snakke var ikke succesfulde«, siger Chance, som udbygger, at Rauner gav ham »vage« svar i forhold til, hvad der skal gøres for børnene i Chicago.

Michelle Obama har efterfølgende tweetet sin støtte til Chance.