Chinah har sluppet kontrollen på ny ep: »Produktionen tog form på bagsædet af en bil på vej til Sverige«

Chinah har sluppet kontrollen på ny ep: »Produktionen tog form på bagsædet af en bil på vej til Sverige«

I 2016 lykkedes alt for Chinah. Debut-ep’en ‘Once the Lights Are On’ medførte kritikerroser en masse, prominente festivaljobs og prisen for P3 Talentet til P3 Guld. Under stormvejret har den danske poptrio alligevel fået tid til at arbejde på den nye ep ‘Hints’, som netop er udkommet. Vi tog en snak med Fine Glindvad, Simon Kjær og Simon Andersson om de nye sange, der er blevet formet af både påtvungen spontanitet og midt-20’er-fortvivlelse, og det udlandseventyr, som uomtvisteligt står for døren.

I havde et vildt 2016 med nærmest det ene højdepunkt efter det andet, men undervejs er ‘Hints’ blevet til. Hvordan har skabelsesprocessen været?
Fine: »Vi har været mindre til stede næsten. Der er ikke nogen af sangene, der har taget form ved, at vi har sat os ned og tænkt: ‘Nu skal vi skrive en sang’. Det har mere været sådan, at det er sket indimellem alle de andre ting. Derfor kan man næsten få en følelse af, at vi ikke selv har lavet ep’en – at den bare er opstået«.

Simon A: »Med den første ep brugte vi lang tid på at bygge videre på sangene, og vi havde en ret stor bevidsthed omkring de numre, der så endte med at være. Her kom et nummer med ret sent, som vi ikke havde regnet med. Måske var der nogle ting, der var lidt mere spontane«.

Fine: »Der er to af numrene, hvor produktionen tog form på bagsædet af en bil på vej til Sverige, hvor vi skulle spille. Efter koncerten lavede jeg noget melodi og tekst sådan halvsovende over min computer på hotelværelset. Det har bare helt klart været et andet forløb«.

Trives I med at arbejde på den måde, med langt mindre kontrol?
Fine: »Ja. Man bliver nødt til at stole mere på sit instinkt i forhold til, at det er godt. Også i forhold til teksten. Jeg har det sådan, at tekst og melodi hænger uløseligt sammen, så hvis jeg spontant har sunget noget, har jeg også været nødt til at hvile i, at de ord, jeg synger, måske er dem, det bliver, og måske kan jeg ikke forstå lige nu, hvad de betyder. Men så har jeg alligevel skrevet dem ned og set på dem senere, og så har der alligevel været en mening. Det kan være en vild fornemmelse, at sangen næsten kan være forud for nogle refleksioner, man ville lave på et senere tidspunkt«.

Det må være tilfredsstillende at mærke, at kreativiteten kommer, selv om man har travlt?
Fine: »Jeg synes, den kommer endnu mere«.

Simon K: »Det sværeste sted at få kreativiteten er, hvis du sidder med en kop kaffe foran computeren. Når alt er tilrettelagt. ‘Nu skal jeg lave noget rigtig godt’…«

Simon A: »Hvis der er for stort et kolon. Det der med at lave musik, når man sidder i en bus – der er mange dogmer i sig selv i dét, hvilket er frugtbart. Der er vildt meget, man ikke kan gøre. Man kan ikke tage en guitar og indspille den, så man må arbejde med det, der lige ligger på ens computer. Man bliver måske mindre detaljefikseret, og det er meget godt i den allerførste fase, hvor man bare skal lave et eller andet. Jeg kan godt have tendens til at fokusere for meget på nogle detaljer tidligt i processen, hvor det bare gælder om at få nogle farver ud på et lærred«.

Kan man så ikke få behov for at stå i et øvelokale og folde de nye sange ud, inden man skal indspille?
Simon A: »Ikke rigtigt. Selvfølgelig har vi taget sangene med hjem til vores studier for at arbejde på dem på en mere detaljeret måde, som vi plejer, men vi gør ikke så meget det med at tage i øvelokalet til at starte med. Det er lidt omvendt«.

Så det passer, at I laver soveværelses-r’n’b?
Simon A: »Ja, haha, det er et meget catchy ord«.

Simon K: »Vi har været lidt i et rigtigt studie denne gang, men ellers er ep’en blevet lavet, som vi plejer, hvor vi laver det hele i vores soveværelser og sidder og nørkler lidt. Det trives vi egentlig meget godt med. At det ikke er for lækkert«.

Fine: »Vi ville nok stille lidt for store krav eller blive for perfektionistiske, hvis der var for gode forhold. Det passer godt til os, at omstændighederne er lidt rodede«.

Simon K: »Imens vi har lavet den nye ep, har vi løbende været ude og spille sangene. På den måde har der været mange deadlines. Det har sat tempo på nogle ting, tror jeg«.

Sårbarheden i enkelheden

Jeres første ep fik flotte anmeldelser. I hvor høj grad har det påvirket processen med nummer to?
Fine: »Det kan godt være, at det er derfor, vi er gået mere spontant til det«.

Simon A: »Ja, ellers ville man netop sidde med det der store kolon«.

Fine: »Jeg har ikke følt det der med den svære toer. Kun i slutprocessen, men ikke under skabelsen af sangene«.

Simon A: »Det er en meget god ting, tror jeg. Når vi laver musik, laver vi bare musik, og så tænker vi ikke så meget over ting, der ligger udenfor. Det er meget befriende. Og meget godt for musikken i hvert fald. Men selvfølgelig forholder vi os til, hvad vi har lavet før: ‘Det kunne være fedt at lave et nummer med de her ting, for det mangler lidt i vores katalog’…«

Fine: »Det føles som om, vi ikke kunne have gjort det anderledes. Der er en accept af, at det var de sange, der kom på det tidspunkt. De sange, der kom til os, er dem, der er med på ep’en. Det er ikke sådan, at vi har skulle udvælge fem sange ud af 50«.

Simon A: »Med ep-formatet giver det god mening at indkapsle en periode. Det her var sommeren og efteråret 2016. Der er sket meget, og der er kommet det her ud af det. Jeg så den første ep som en kæmpe ting, som skulle være for evigt og symbol på alt muligt. Det gjorde det vildt hårdt«.

Der var god hype op til?
Simon K: »Med den første ep glædede jeg mig på en anden måde, fordi der havde været så meget snak. Det var rart bare at få noget musik ud, det blev mere reelt det hele. Og så var det vildt dejligt, at reaktionen også var god«.

Simon A: »Vi tænker allerede på det næste, vi skal lave. Vi er allerede i gang med noget nyt«.

Har I albumplaner?
Fine: »Mmmh«.

Simon K: »Intet er lavet endnu, men i vores hoveder skal vi klart lave et album på et tidspunkt!«. 

På ‘Hints’ eksperimenterer I både med korte interludes og mere uptempo numre?
Simon A: »Ja. Vi er rigtig glade for vores første ep, men alle numrene ville rigtig meget i sig selv. De ville både have et stille stykke og et vildt stykke. Og det synes vi jo også er fedt, men på den nye ep har vi haft for øje også at have numre, som bare er én ting«.

Fine: »Det er lidt mere beatorienteret. For første gang har vi indspillet trommer. Der er helt klart noget mere organisk dér. Og så er der lidt mindre kølighed. Det er mindre maskinelt. Men stadig inden for poppens meget stringente væsen«. 

Det er stadig et meget perfekt eller sirligt udtryk?
Fine: »Ja. Vi efterstræber enkelheden, noget ind til benet-agtigt. Der er en sårbarhed i, at ting er på én bestemt måde. Ligesom med teksterne kan jeg godt lide, at der er noget melodramatisk, næsten teenage-agtigt. At tingene bliver lidt sorthvide på en eller anden måde. Sangens identitet bliver stærkere, hvis der er få stærke elementer frem for en masse, der vil alt muligt«.

Simon K: »Man skal stå ved alle elementer i sin musik. Hvis man har få elementer kan man ikke gemme sig bag alt muligt. Det synes jeg også, man oplever helt vildt stærkt som lytter. Når fokus er på de enkelte elementer, og der ellers er skåret fra«.

Fine: »Vi arbejder også meget med kontraster. Hvis noget er banalt i melodien eller føles opløftende, kan det få modspil af en ret mørk tekst. Deri kan der opstå en helt ny stemning«.

Annonce

»Vi går meget op i de små ting«

Kærlighed synes at være det gennemgående tema i jeres tekster?
Fine: »Ja. Det er tit den ramme, det bliver på en eller anden måde. Men på den her ep er der meget fortvivlelse i alle mulige afskygninger. Uro. Ting, man føler forsvinder ud af ens hænder, uden man har kontrol over det. Tiden forsvinder, mennesker ændrer sig, sådan noget«. 

Hvor kommer den fortvivlelse fra?
Fine: »Det kunne godt have noget at gøre med det, der er sket for os. Det har bare været en periode, hvor der sker mange ting. Erkendelser, man gør sig i midten af 20’erne«.

Simon K: »Man kan få et nihilistisk forhold til det hele«.

Fine: »Det har helt klart været en fornemmelse af et kaos, som munder ud i, at man lukker lidt af og ikke føler så meget. Men det er ikke fordi, jeg er doven over for mine følelser i teksterne. Der kan sagtens være noget lidt melodramatisk. For eksempel i ‘Even Love’, hvor jeg synger: »Even love can’t erase a memory«. Det bliver virkelig budskabsagtigt, men jeg føler egentlig ikke, at der er et samlet budskab på den her ep. Det er mere konstateringer af, hvordan jeg har det, og hvordan noget var eller kunne have været«.

Så fortvivlelsen handler både om voksenlivet og det stormvejr, I som band har stået i det sidste år?
Fine: »Det er helt klart begge dele. Der sker en masse ting, og man føler en masse ting. Transformationen i ens liv. At man går fra ét sted til et andet, på alle mulige måder«.

Også fra at være højskolevenner til at være et stort dansk navn?
Fine: »Ja. Jeg synes, at alle tingene rundt omkring musikken kan være hårde. Hvor meget har man egentlig lyst til alle de der personlige ting. Det er helt klart noget, som jeg nok altid vil kæmpe med, hvis jeg bliver i den her branche«.

Har I andre det på samme måde?
Simon K: »Ja, der er i hvert fald mange ting, man skal tage stilling til. Så skal man bare huske hinanden. Vi er helt vildt dårlige til at tage let på tingene. Vi bruger enormt lang tid på at beslutte alt muligt, småt og stort. Og vi bruger tit længere tid på de små beslutninger end de store beslutninger«.

I er et meget tænkende band?
Simon K: »Ja. Vi går meget op i de små ting, både inden for musikken og uden for musikken. Det kan komme til at fylde ret meget. Typisk når vi laver musik, bliver det essentielle lavet på et kvarter, og så bruger vi sindssygt lang tid på at diskutere, om den her tone skal være i bassen, eller om det bliver for Justin Bieber-agtigt«.

Fine: »Jeg tror, det ligger i vores personligheder at dyrke de små detaljer. Det gør vi også, når vi snakker om andre ting. Om en film. Det handler ikke så meget om, hvor godt resultatet bliver til sidst, det er mere fordi, vi godt kan lide at sidde og diskutere«.

Chinah_2017

Det abstrakte udlandseventyr

I skal til USA og spille til SXSW i næste uge. Hvad betyder det for jer at slå igennem i udlandet?
Simon A: »Det har hele tiden været en del af vores mission«.

Simon K: »Da der begyndte at ske mere herhjemme, særligt henover sommeren sidste år, var det vigtigt for mig, at vi holdt hinanden op på, at vi har et større projekt sammen. At det ikke ‘bare’ er at fokusere på det herhjemme. Jeg har ikke tænkt over hvorfor, vi har bare helt naturligt snakket om det fra starten. Vi spillede et headliner-show i London, før vi gjorde det i Danmark«.

Fine: »Jeg er nødt til at fokusere på de enkelte ting, for ellers er jeg bange for, at jeg flyver væk. Jeg tænker ikke på, hvordan det mon bliver at slå igennem, jeg tænker mere sådan: ‘Hvad for et sted skal vi spille i næste uge’. Jeg er nødt til at tænke konkret. Det andet giver ikke mening. Jeg føler, at jeg er en drømmer, og jeg tænker stort på mange måder, men mere i forhold til banale ting, hverdagsting. At spille på en lille bar et sted i USA for første gang kan føles større end at stå på Orange om nogle år. Det handler ikke om, hvor stort det bliver, og hvor mange mennesker der er«.

Simon A: »At slå igennem er lidt en abstrakt ting. Man kan reflektere over det, men ikke rigtig mærke det. Jeg kan godt drømme om at stå på en eller anden særlig scene og spille og få kuldegysninger, men det er fordi, det er en kropslig situation at leve sig ind i. Det med at slå igennem er en stor mærkelig ting, som sker væk fra en«.

Fine: »Det handler om at føle en form for mening med det, man gør. At man kan se folk blive forløste – og det kan ligeså godt ske i Sønderborg om en uge, som det kan ske på en eller anden stor festival. Det er bare en drøm om at lave musik, som kan noget for mig selv og andre«.

Hvad ser I mest frem til i 2017?
Simon A: »Jeg ser allermest frem til at lave mere ny musik. Det er to meget forskellige ting at tage til USA og spille og at skrive musik«.

Fine: »De sidste sange opstod så umiddelbart, så det er spændende at finde ud af, hvordan de næste bliver«.

Læs anmeldelse: Chinah ‘Hints’