Distortion ruster op: Mere end 30 nye navne på plakaten – se sceneværterne til årets Ø-fest

Distortion ruster op: Mere end 30 nye navne på plakaten – se sceneværterne til årets Ø-fest
Distortion Ø, 2016.
Foto: Victor Jones/Soundvenue

I dag synes solskinnet at være en lille smule mere inden for rækkevidde. DMI lover lun weekend, vi træder snart ind i 2. måned af foråret – og så er der præcis to måneder til, at Distortion løber af stablen.

Sidstnævnte solskinssymptom fejrer festivalen med offentliggørelsen af over 30 nye navne til Distortion Ø samt de sceneområder, der kommer i spil, når festen kulminerer på Refshaleøen.

Dagens nye navne indbefatter Noah Carter, Youss og Eloq, der kommer til at spille på Royal Container Stage. Her gøres de desuden selskab af Mura Masa, What So Not, Omar Souleyman samt dj-d’herrerne Tale of Us og Maceo Plex.

Red Bull Music Academy Stage sørger for et rap og r’n’b til Ø-boerne, hvilket blev annonceret i går med navne som Little Simz og Lady Leshurr. Her spiller også Tommy Genesis og Abra.

Den tørre technolyd repræsenteres i år af Phono Festival, der er blevet værter for klubområdet The Tent. Med sig bringer de franske Zadig og Simo Cell samt de danske dj’s Anastasia Kristensen, CTRLS, Troels Hastrup og Darmstadt.

Techno-scenen bakkes desuden op af berlinske Keller Label på det såkaldte Dancing Man Area, hvor scenograf Fabian Arat med Ram Schakl-holdet i ryggen sørger for græsbeklædte dansegulve, der kan indtages til tonerne af Max Cooper, Extraweit, Ben Böhmer, Monoid, Shlomniwatz og Acud.

I den mere hårde ende af technosfæren finder vi scenen Tekno Tunnel, der gæstes af Daily Dak med en række danske psytrance-dj’s i form af Karmatrix, Novotech, Galazentrix, Martin Vice, Audiodact, Anon og Monox om fredagen. Om lørdagen indtages samme scene af 3K5A & 3RO7, der præsenterer navne som DJ Er Du Dum Eller Hvad, DJ Aligator, Stromkinder og Dizmaster.

Sponsoreret indhold
Forbrydelsen er større, end du tror
Jakob Cedergren har en fremmed kvindes liv i sine hænder i den intense one location-thriller ‘Den skyldige’. Find billetter og spilletider her.
EKSTERNT LINK
Nordisk Film

På scene-plakaten finder vi desuden The Truck, der lover feel good-vibes ved kanalen via Fyraftensboogie (som nogle måske kender fra deres fester på Jolene i Kødbyen) og Sort Distortion, der åbner op for afrikanske beats og eksotiske toner.

Foruden dagens Ø-pakke tilføjes Adriatique til Culture Box’ klubarrangement torsdag den 1. juni.

Alle navnene slår sig til gårsdagens offentliggørelser, der omfattede Little Simz, Lady Leshurr, Kenton Slash Demon, Kasper Bjørke, Toxe, Iris Gold, Code Walk, Erosion Flow og Johan Carøe.

Distortion Ø løber af stablen på Refshaleøen den 2. og 3. juni.

Få det kolde overblik over de nye navne herunder.

Fredag, Distortion Ø
Audiodact
Fyraftensboogie
Rasmus Rekyl
Simo Cell (FR)
Troels Hastrup
Daily Dak Presents Anon, Audiodact, Gaiazentrix, Karmatrix, Martin Vice, Monox & Novotech

Lørdag, Distortion Ø
Anastasia Kristensen
Cold Vision vs Enygma
CTRLS
Darmstadt
Dizmaster
DJ Aligator
DJ Er Du Dum Eller Hvad
Elias Doré (DE)
Eloq
Flarup
F-rank
MIOSA vs STMNT
Noah Carter
Orpheus
STROMKINDER
Superpitcher (DE)
Vicious Conspiracy
Youss
Zadig (FR)
Distortion Club

Culture Box, torsdag deb 1. June:
Adriatique (CH)