Drop studiejobbet og aflys fremtidsdrømmene: Chance the Rapper søger en praktikant

Drop studiejobbet og aflys fremtidsdrømmene: Chance the Rapper søger en praktikant
Chance the Rappers samarbejde med Kitkat er givetvis den slags, du muligvis skal til at arbejde med.

Det kan godt være, at din uddannelse kører som smurt eller du hastigt stiger i graderne på dit nuværende arbejde. Men enhver erhvervsvejleder med omløb i hovedet vil formodentlig anbefale dig, at du nu sætter dine drømme på pause, for Chance the Rapper har lige sat søgningen i gang efter en praktikant.

Ikke alene kan du arbejde for en af tidens stærkeste rapnavne, men også en dygtig, selvskabt Grammy-vindende entreprenør, der med sine filantropiske velgørenhedsprojekter samtidig virker som et bundsympatisk væsen. Hvem kan sige nej til det?

Chance the Rapper satte søgningen i gang på Twitter, hvor han efterlyste kræfter med erfaring i at sammensætte et pitch, et overblik over business-planer og forslag.

Selvom jobbeskrivelsen er lidt mangelfuld formoder vi, at det umuligt kan være et dårligt karrierevalg, uanset hvad du sigter efter på den lange bane. Vi formoder også, at jobbet omfatter at hænge rigtig meget ud med Chance, lave nogle syge beats for ham og naturligvis få sit eget sneaker-brand efterfølgende.

Jobopslaget affødte naturligvis øjeblikkeligt en kilometerlang virtuel kø på Twitter.

Når du selv søger, skal du dog være klar på at få rimelig skarp konkurrence.

Nogle misforstod det dog som et lidt andet deck – altså det, der betyder terrasse.

Det er dog tvivlsomt, om det i virkeligheden er det, Lil’ Chano from 79th har brug for. Uanset hvad, er det startskuddet på en version af ‘Celebrity Apprentice’, vi rent faktisk gerne ville se.

Læs også: Chance the Rapper afslører, hvor meget han fik for eksklusivaftale med Apple