Father John Misty leverer ‘generisk popmusik’ på tre nye tracks – lyt her

Father John Misty leverer ‘generisk popmusik’ på tre nye tracks – lyt her

Father John Misty ligger ikke på den lade side. Tre uger før udgivelsen af det nye album ‘Pure Comedy’, som han flittigt har delt smagsprøver fra, har han sluppet tre nye sange, som formentlig ikke optræder på albummet.

Som den ironiens mester han er, prøver han på de tre sange en ny, for ham mere poppet lyd af – alle sange bærer meget sigende titlen ‘Generic Pop Song’ efterfulgt af numrene 3, 9 og 16. Der bliver både eksperimenteret med elektroniske beats, indfølt klaver og svulstige omkvæd og baggrundsvokaler. Især EDM-effekterne på ‘Generic Pop Song 9’ er bemærkelsesværdige.

‘Pure Comedy’ udkommer den 7. april.

Læs også: Father John Misty deler de store tanker bag albummet ‘Pure Comedy’ i nyt dybdegående interview