Her er ugens seks fedeste fester

Vi guider som altid til de bedste tilbud i nattelivet. Denne uge med blandt andet Twin Party, Natbar-koncert og ny reggae-klub.
Her er ugens seks fedeste fester
Foto: Victor Jones/Soundvenue
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kvinderne svinger taktstokken
Fredag står i de stærke kvinders tegn, hvis man frekventerer Rust. Her er temaet ’Femme Fatales’, hvilket markeres hele aftenen med tracks fra cremen af kvindelige hiphop- og r’n’b-kunstnere – fra Lauryn Hill og Missy Elliott til Aaliyah og Mary J. Blige – udvalgt af Nanna Balslev, Kathrine Luna og Natasja Califona.

Rust Natklub: Femmes Fatales ღ Women In Hiphop Tribute Bash
Fredag den 31. marts
Rust
Læs mere om festen på Facebook
Tag bus, tog eller metro til festen – find den direkte forbindelse HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Natbar med rockmesse
Udover den tilbagelænede privatfeststemning er et af Natbars esser muligheden for at sætte koncerter op i Bremen Teaters foyer. Og fredag kan man her opleve et af landets fineste rockorkestre præsentere spritnye sange.

På scenen står The Rumour Said Fire, der hittede stort i 2009 med den organiske folksingle ’The Balcony’, men udvidede udtrykket med mere støjrockede tendenser på det roste album ’Dead Ends’ fra 2012. Efter en længere pause barsler de med efterfølgeren ’Crush’, der udkommer i slut-april, som de serverer smagsprøver fra.

Natbar
Fredag den 31. marts
Natbar
Læs mere om arrangementet på Facebook


Sydamerikanske vibrationer
Bongo Klub har fundet fast base på Søhesten. Normalt er fokus på afrikanske subgenrer, men lørdag er kikkerten rettet mod Sydamerika – herunder både klassiske genrer som bossanova og calypso og nyere bastarder som cumbia og soca.

Bongo Klub – Tropicália Explosión
Lørdag den 1. april
Søhesten
Læs mere om festen på Facebook


Pariserstemning på Chateau Motel
Mode og musik blander blod, når det nye koncept Marais lægger fra land lørdag aften på Chateau Model. Her kan man nemlig opleve lokale designtalenter vise deres kreationer frem i alternative rammer. Førsteudgaven byder på tøj fra Nicklas Kunz og Krüger, mens folk som Flip, Kant og Lou Van står for soundtracket.

Marais
Lørdag den 1. april
Chateau Motel
Læs mere om festen på Facebook


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Tvillingefest i Absalon
Absalon er begyndt at åbne op for deciderede fester ved siden af quizzer, fællesspisninger og bordtennisturneringer, og arrangørerne har det med at finde på nogle ganske anderledes koncepter. Tidligere har der været George Michael-tribute, men nu hylder Absalon tvillinger, duetter og tosomhed under party-parolen Pop Twin Party.

Baggrunden for temaet er, at Beyoncé for nyligt annoncerede, at hun er gravid med tvillinger. Det skal åbenbart fejres, og det bliver det med dansetime og dj-sets fra Guldminen Crew efterfulgt af Esben Weile Kjær og Entree fra Mainstream-festerne.

Pop Twin Party
Lørdag den 1. april
Absalon
Læs mere om festen på Facebook


Ny reggae-fest
Hvis du ikke er helt nede under gulvbrædderne med tømmermænd på søndag, kan du komme til premiere på et nyt tiltag i reggae-miljøet: Christiania Dub Club på Loppen. Og med et bugnende line-up af solide selectors og lydsystemer som Rootsman Hi-Fi, Kali-Ma Sound og Bubles Hi-Fi, lugter det umiddelbart af en succes.

Christiania Dub Club
Søndag den 2. april
Loppen
Læs mere om festen på Facebook

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af