’Hints’: Chinahs anden ep er et sørgmuntert forårssoundtrack

’Hints’: Chinahs anden ep er et sørgmuntert forårssoundtrack
’Hints’: Chinahs anden ep er et sørgmuntert forårssoundtrack - Hints
4 6
Chinah
'Hints'

Ep, No3

Chinahs melodiske hits ligger allerede på P3-lytternes læber som matpink læbestift, og trioen holder stilen fra deres succesomgærdede debut-ep med efterfølgeren ’Hints’, der knuser myten om den såkaldt svære toer under en hvid sneaker af både normcore og personlighed.

Indgangen til de tre højskolevenners univers ligner som udgangspunkt en hvid havelåge. Med deres iørefaldende harmonier og vilje til kadence kunne man frygte, at ’Hints’ på et tidspunkt ville udfolde sig som en samling udmattende, joviale bekendtskaber, men det er bestemt ikke tilfældet på poptrioens ep nummer to.

Stemmebåndet er velsmurt, og med udfordrende passager som på ’Young’ viser trekløveret, at de også formår at tænde for hækkeklipperen og sigte efter mere end en plads i radiorotation. Den poppede finish får konstant modspil af et dybere lag mørk træolie komponeret af nysgerrighedsvækkende trommebeats og synth.

Allerede på åbneren ’The Space Another Made’ får det fikserede popblik lov til at flakke lidt, inden mere fasttømrede r’n’b-hits som ’All Your Words’ tager over. Lyden er tilbagelænet og minimalistisk, men på den luftige, elektronisk ladede måde, der aldrig bliver tung eller omklamrende. Alligevel kunne man ønske sig, at der blev leget lidt mere med snerten af en umiddelbarhed, der for eksempel træder frem i overgangen fra ’Can’t Remember How It Feels’ til selvsamme interlude, for virkelig at insistere på lytterens opmærksomhed.

Chinahs lyd er efterhånden så klart defineret i folks hjerner, at den heller ikke for dem selv må blive for sikker til, at de til enhver tid må kunne gøre op med den igen. Men de melankolske monologer op ad pastelkulissen fungerer udmærket, og især i de mere skramlede indslag får man en fornemmelse af, hvad dette glitrende projekt kan blive til.

Den urystelige hånd i forhold til manipuleret instrumentation bliver dog ved med at imponere, og Fine Glindvads naturligt hypnotiske vokal spænder over et skydække, der spår fremad til årets første dage på cyklen uden overtøj.

Det bliver en frisk og sørgmunter forsommer med denne ustrøgne perleplade af electropopsange, der helt sikkert skal opleves live, mens lyden endnu er nyudsprungen.


Kort sagt:
Chinah er ved at være varmet op til omfanget af det folkelige gennembrud, de allerede har fået. Det er velfortjent, når de på så overbevisende fintfølt en reprise giver udtryk for, at de stadig har optur over situationen og oven i købet formår at bruge den konstruktivt til at erobre nyt, lovende popterræn.

Læs også: Attitudetunge 12-årige og tusind Barbiedukker: Se Chinahs første musikvideo nogensinde