Marwan ‘Partisaner’: Et flow med en original og akut drivkraft

Marwan ‘Partisaner’: Et flow med en original og akut drivkraft
Marwan.
Foto: Martin L. Esquives.
Marwan ‘Partisaner’: Et flow med en original og akut drivkraft - Partisaner
3 6
Marwan
'Partisaner'

Album, ArtPeople

På sine ti år i dansk rap er dansk-palæstinensiske Marwan nået fra ’P.E.R.K.E.R.’ til ’Partisaner’. Verden bliver dog stadig skildret fra den danske underverden via Vestbredden og lyden af den amerikanske vestkyst. Marwan er mest af alt ’Århus V Veteran’ med to store V’er, som han proklamerer på den fine førstesingle med en anden af bydelens legender, L.O.C, som gæst. Det står klart, at meget er ved det gamle.

Den følelse manifesteres på det spændstige titelnummer, der åbner hans fjerde album med boblende klistret bas og synthlinjer, der hyler som politisirener rundt om Marwans telegramrapport fra Danmarks bagside. Det er her, han er bedst. Når hans særegene staccato-diktion former hver enkelt stavelse, som var det den vigtigste i sangen, og leverer budskabet i opbrudte firkantede stikordsklodser.

Det er et sprog og et flow med en original og akut drivkraft, der stoler på lytterens evne til selv at læse mellem de ufærdige linjer.

Desværre kammer Marwans finessefulde telegrammer på for mange tracks over i tunge budskabsparoler, der ikke bliver tilstrækkeligt understøttet – eller formidlet med poetisk tæft for den sags skyld.

Tag for eksempel ’Vælt regeringen’, der til trods for en af albummets mest spændende produktioner med et kick som en hånd, der banker gennem en væg, savner en rød tråd og en retning i den kritik, der bliver råbt ud på omkvædet. Man savner generelt en tydeligere kobling fra ’perker’ til ’partisan’. At Marwan kæmper mod systemet er man ikke i tvivl om, men hvilken frihed, han kæmper for, er ikke helt så tydelig.

Så er det godt, der også er numre som ’Guldkakao’, der sænker ambitionsniveauet og bare er lækkert og lummert med en sirupsfed vestkystproduktion og en Marwan, der er en pind og en smuk kvinde for langt væk til at bekymre sig om sin samfundskritik.


Kort sagt:
Dansk-palæstinensiske Marwan har meget på hjerte på sit fjerde album, men til trods for de gode intentioner er han bedst, når han holder sine underverdensreportager på observationsniveau og ikke sætter lidt for tykke streger under lidt for tomme kampråb.