Sidste år slog HBO og J. Cole sig sammen om koncertfilmen ‘Homecoming’, der fik et ekstra skud stjernedrys med gæster som Drake og Jay Z. Nu er endnu en HBO-dokumentar om rapperen på trapperne, men denne gang er temaet mere samfundsmæssigt forankret.
Dokumentaren går tæt på J. Coles nyeste album, ‘4 Your Eyez Only’, men som traileren ovenfor indikerer, er filmens projekt at skildre nogle af de socialt udsatte skæbner, som albummets sange cirkulerer omkring. Stemmer fra sydstater som Louisiana, Georgia og J. Coles egen hjemstat, North Carolina, får således taletid. J. Cole har selv instrueret dokumentaren sammen med Scott Lazer.
‘J. Cole: 4 Your Eyez Only’ rammer HBO – og højst sandsynligt også HBO Nordic – den 15. april.
Læs også: J. Cole kommer til Danmark – første koncert annonceret til det nye Tap1 på Amager