Overdådigt lineup til Soundvenue og smash!bang!pow’s pre-party under Spot Festival

Overdådigt lineup til Soundvenue og smash!bang!pow’s pre-party under Spot Festival
First Hate.
Foto: Magnus Bach

Spot Festival er stedet, hvis man vil opdateres på den danske musikscene. Festivalen i Aarhus præsenterer en endeløs række af (mere eller mindre) nye bands, og mens selve musikprogrammet hovedsageligt løber fredag og lørdag den 5.-6. maj, starter festlighederne før det.

I samarbejde med musikagenturet smash!bang!pow! inviterer Soundvenue til et festligt overflødighedshorn af et Spot pre-party på Radar i Aarhus torsdag den 4.maj.

Her kan man se frem til fem koncerter med nogle af s!b!p!s prominente samt nye artister, og der er tale om nogle seriøse Soundvenue-favoritter. Hertil står Liss klar til at bevise deres værd som dj’s.

Lineuppet ser således ud:
First Hate
Marching Church
Yung
Gents
Saint Cava
Liss (dj-set)

First Hates 80’er-dunkle klubæstetik er i dag ekstra aktuel, da duoen netop har annonceret deres debutalbum ‘A Prayer For the Unemployed’, som er sat til at udkomme den 12. maj. Med nyheden følger den nye single ‘Copenhagen’, som du kan høre forneden.

Herudover prydes lineuppet af rockensemblet Marching Church med Iceages Elias Rønnenfelt i front og Yungs fræsende garagepunk. Begge grupper udgav i 2016 album, som endte på vores liste over årets bedste danske udgivelser.

Vi slutter med poppen: Saint Cavas alternative r’n’b gjorde endelig comeback med ‘No One’s God’ i januar, og så bliver der skruet helt op for den dragende 80’er-synthpop med Gents, som udgiver debutalbummet ‘About Time’ 7. april.

Deltag i arrangementet på Facebook HER og køb billet HER.

Soundvenue x s!b!p!: Spot pre-party
4. maj
Radar
BilletprisGratis adgang med Spot-armbånd – ellers 100 kr.