»Verden er pludselig så tæt på. Pulsen, når du står på kanten til noget nyt«.
Ordene kommer fra Hans Philip (via voice-over), der spiller hovedrollen i den nye ‘The Journey Is On’-reklame for Københavns Lufthavn, som er instrueret af ‘Underverden’-bagmand Fenar Ahmad og har originalmusik af rapperens Ukendt Kunstner-makker Jens Ole McCoy.
Til reklamen fik Ahmad lov til at lukke og slukke lyset i en hel terminal i lufthavnen, hvor Hans Philip blandt andet er til fest med folk som Stephania Potalivo, Mads Emil Møller, Emilie Lilja og Pernille Teisbæk.
Reklamen slipper også ti slædehunde løs i Terminal C.
»Inspirationen var mere ’Rumrejsen 2001’ blandet med nyere udtryk som The Weeknd. Jeg ville gerne give en aura af rumfilm, og der er en del rumrejsereferencer i de der projektioner og lidt psykedeliske fornemmelser«, siger Ahmad i vores nye interview om reklamen, risikoen for at sælge ud, ’Underverden’-evaluering og fremtiden.
Læs interview: Fenar Ahmad om lufthavnsreklame: »Folk bliver trætte af os, hvis vi stadig står på en betonflok og filmer«